Det er skønt at være fra Danmark,når man ser på det fra Source scenen. Vi ser allerede nu Imperial, der dominerer godt og grundigt mod de europæiske teams, og som viser sig fra Danmarks bedste side. Der er dog også Landsholdet, som her til aften skal forsvare de rød-hvide farver i kamp mod Tjekkiet.
Danskerne har indtil videre spillet fornuftigt, hvor det er blevet til 2 sejre men dog også 1 nederlag til gruppens nummer 1, Østrig. Derfor tegner det godt for en slutspilsplads til Danmark, hvor det er de 3 bedste fra gruppen, som går videre. Danskerne ligger lige nu som 3'er i gruppen, men det kan der blive lavet om på i aftenens kamp mod tjekkerne, som ligger 2'er i gruppe D.
Selve holdet til i dag må siges at se stærkt ud, hvor der ikke er mindre end 3 spillere fra PIMP, som skal stille op. Dette må helt klart ses som en fordel, og med de 2 aimstars i Niklas "trumaN" Levinsky og Magnus "JOKERN" Barthel burde det gerne blive til en dansk sejr.