De franske giganter fra Titan eSport har valgt at følge Team Dignitas' initiativ, da de fra dags dato henter en coach, ved navn Arthur "le Poireau Malefique" Guillermet, ind på holdet.

Dette er et resultat af den dårlige stime, som holdet er havnet i. I Polen, under EMS One Katowice, formåede franskmændene ikke engang at avancere fra gruppespillet, mens det senest er blevet til en 5.-8. plads ved både Copenhagen Games og Dreamhack Summer.

Den nye mand på holdet siger følgende om hans nye job til VaKarm, som HLTV har oversat.

This is an unexpected and exciting experience that has been offered to me. The posibilities of this type of work are stimulating because in addition to working with one of the best teams in the world, this "job" has yet to be invented, even more so effeciently.

Princippet med at have tilsluttet en coach er populært i andre spil, blandt andet League of Legends, hvor flere hold nyder godt af et ekstra perspektiv.

Er coaches noget, vi kommer til at se meget mere til i CS:GO, eller er det kun holdet, der bedst ved, hvor deres fejl ligger?