H2K Gaming har valgt at hive den garvede support-spiller Bram "WeWillFailer" de Winter ind i varmen, eftersom de tager afsked med Baltat "AoD" Alin. Belgieren spillede på holdet i slutningen af 2012 til januar 2013.

Organisationens bagland begrunder udskiftningen med ustabilitet i botlanen, trods de ikke har været utilfredse med AoDs individuelle præstation og tilføjer yderligere:

With a vast amount of experience at both challenger and LCS level, he will certainly bring a lot to the table. wewillfailer and AD Carry Hjärnan have a pre-existing friendship and have often duo’ed together which should aid the settling in period substantially.

Holdkortet lyder derfor nu som følger:

  • Andrei "Odoammne" Pascu
  • Fabian "Febiven" Diepstraten
  • Petter "Hjärnen" Freyschuss
  • Jonas "Trashy" Andersen
  • Bram "WeWillFailer" de Winter

Det er ikke mange uger siden, at WeWillFailer tog afsked med Supa Hot Crew, hvor han ikke nåede at spille længere end en uge. Hans holdhistorik byder ellers på prominente navne som AAA, Mousesports, Millenium og Lemondogs. Kendt for sin store spilviden, vil WeWillFailer fremadrettet forsøge at sikre det dansk-besatte mandskab en plads i LCS.