Vi går ind til dag to af niende uge, hvor spændingen stiger voldsomt. Alliance og Fnatic har allerede sikret sig en plads til Playoffs, men forsøger nu at fastholde deres topplaceringer. De resterende hold over nedrykningsstregen prøver på at sikre sig en plads til Playoffs, samtidig med at de vil vippe første- og andenpladsen af pinden. Der er nemlig en fordel på højkant, hvis man slutter som etter eller toer.

Fnatic har vist suverænt niveau de sidste par uger, og de har formået at hive syv sejre hjem i streg. Holdet har sat en kvalifikation til verdensmesterskabet som mål, hvor holdet inderligt ønsker at bevise deres værd. Især holdets ADC, Martin "Rekkles" Larsson, har trådt i karakter, hvor han så sent som i går fik et pentakill mod Copenhagen Wolves og endte med en 18/0/3 score på Vayne.

Se Rekkles' pentakill øverst i artiklen.

Stillingen ser således ud inden aftenens kampe:

# Holdnavn V T
1 Alliance 15 6
2 Fnatic 14 7
3 Supa Hot Crew 12 9
4 Millenium 11 10
5 SK Gaming 11 10
6 ROCCAT 10 11
7 Copenhagen Wolves 6 15
8 Gambit Gaming 5 16

Det ser svært ud for Copenhagen Wolves og Gambit Gaming, eftersom de kun har syv kampe tilbage. Det lægger derfor enormt pres på de to hold, som har henholdsvis fire og fem sejre op til nedrykningsstregen. I går var det svære kampe, da de tabte til Fnatic og Alliance, men heller ikke i aften bliver det lutter lagkage, når Copenhagen Wolves skal møde SK Gaming, og Gambit skal i kamp mod Fnatic.

Fra klokken 17:30 er der en halv times analyse på programmet, og derefter står det ellers på Summoner's Rift. Hele kampprogrammet kan ses i vores matchticker, og kampene vises på den officielle stream: