Et samarbejde med Faxe Kondi Booster (Royal Unibrew) har medført, at Gaming.dk endnu engang er klar til at åbne op for en Hearthstone turnering. I sidste omgang var der over 100, som tilmeldte sig den såkaldte Heroes of Hearthstone turnering. Denne gang sættes maks antal deltagere til 64.

I slutningen af august - helt præcis den 31. august 2014 - vil Gaming.dk være klar til at byde på endnu en omgang Heroes of Hearthstone her på siden. Igen vil der være præmier på spil, og denne gang er det i alt 850 danske kroner + en ramme Faxe kondi booster, som er på højkant.

Bruno "Naxx" Langholm, medstifter af Gaming.dk, siger følgende omkring det nye samarbejde:

Med Hearthstone godt på vej ind i hjerterne på mange danske gamere er vi utrolig stolte og glade over at kunne starte et samarbejde med Royal Unibrew. Vi har været på udkig efter et nyt turnerings-segment, og vores populære Heroes of Hearthstone blev der, hvor vi endte. Derfor kan vi næste gang se en lidt større præmiepulje, der ikke mindst også byder på lidt lækkert til ganen i form af deres Booster drink. Vi ser frem til en spændende turnering i august og håber, folk vil tage godt imod Royal Unibrew samarbejdet med os.

For dem af jer, som ikke kender Royal Unibrew, så producerer de velkendte kvalitetsdrikkevarer. En af deres absolut største succeser er Faxe Kondi, som I nok på et eller andet tidspunkt er stødt ind i.

Royal Unibrew producerer, markedsfører, sælger og distribuerer kvalitetsdrikkevarer. Vi har fokus på brandede produkter inden for øl, malt- og læskedrikke, herunder sodavand, vand og juice samt cider og long drinks (RTD).

Som nævnt tidligere er der en ny Hearthstone-turnering på vej. Præmiepuljen bliver fordelt på følgende måde:

1. plads 300 kr. + en ramme Faxe Kondi Booster
2. plads 200 kr.
3. plads 100 kr.

Tilmeldingen starter omkring en uge før, at selve turneringen bliver skudt i gang. Der vil komme flere informationer herinde omkring, hvordan man tilmelder sig. Det vil selvfølgelig være gratis ligesom sidste gang.