Det kom som noget af et chok, da Reason tidligere på måneden offentliggjorde, at holdet nu kun var nede på to mand. I dag har Mathias "MSL" Lauridsen offentliggjort overfor Gaming.dk, at organisation, Reason Gaming, ikke længere kunne støtte holdet, og at MSL har valgt at skabe et nyt hold. Omkring situationen med Reason, forklarer MSL således:

Vi snakkede med Reason, og de fortalte os, at de ikke havde en økonomi til at støtte os mere, og derfor valgte begge parter at skilles. Det skal lige siges, at Reason har været en drømme organisation, og at det er nogle skønne personer at være omringet af. Håber virkelig, de får det til at fungere. Hvis nogle ønsker at supporte os, kan de kontakte os på: [email protected]

Det nye hold byder på de en tilbagevenden af Kevin "kev1n" Hansen, imens den erfarne Nicolai "HUNDEN" Petersen ligeledes har valgt at tilslutte sig mandskabet. Holdet byder ligeledes på den tidligere ESC Gaming-spiller, Jesper "tenzki" Plougmann, samt en tidligere Reason-spiller, Mathias "PnX" Pedersen. 

EXR valgte at tage en pause, og mig og Nille havde ikke lyst til at spille med cadiaN, derfor startede vi vores eget op sammen med tenzki, hunden og kev1n. Efter noget tid, annoncerede ESL så, at VAC-bans ikke måtte spille med i de store turneringer, og derfor snakkede jeg med Nille, og vi vidste begge to, at det var slut for Nille i en periode, fordi han har et VAC-ban. Efter det snakkede vi på holdet, og ville alle gerne spille med PnX. Derfor tog vi ham med som sidste mand.

Det nye unu.AiN mandskab byder derfor på følgende spillere:

  •  Nicolai "HUNDEN" Petersen
  •  Mathias "MSL" Lauridsen
  •  Jesper "tenzki" Plougmann
  •  Mathias "PnX" Pedersen
  •  Kevin "kev1n" Hansen

Holdet deltager på nuværende tidspunkt i SLTV StarSeries, hvor det er blevet til to sejre, en uafgjort og syv nederlag. I weekenden skal holdet så på deres første opgave under deres nye navn, hvor de skal prøve at kvalificere sig til EMS One Cologne 2014.