Den næste champion i rækken blev en yordle - en forhistorisk en af slagsen, som efter årtusinder indespærret i is er sluppet fri.

Gnar, som udtales med stumt G, har to former: hans lille yordle form og en mega form, hvor han bliver transformeret til et kæmpe stort monster med stødtænder.

Gnar er tænkt at skulle høre til i Toplane, men de mange forskelligheder i hans kit kunne godt betyde, at han kan bruges i andre roller.

At mestre hans yordle form er nøglen til succes i den tidlige del af spillet. Da han er meget skrøbelig, er det vigtig at udnytte hans kit samt range for at kunne overleve.

Hans mega form bliver aktiveret via. rage og fungerer lidt som Rumble's overheat. Dette gør ham mere bruiser/fighter-agtig og en hel del mere tanky, men varer ikke så lang tid.

Det, at udnytte ham til hans fulde potentiale, handler altså ikke bare om at ramme skillshots. Mere om at bruge hans forskellige former til det, de er bedst til og regne ud, hvornår man kan være aggressiv, og hvornår man skal spille mere defensivt.

I starten af kampen er ideen, at man bliver tilbage, skyder og bygger rage op. Får man sin mega form, bliver ens rolle anderledes, hvor man skal bruge sin styrke til at beskytte sine mere skrøbelige medspillere. Når så han bliver lille igen, bruger man hans utrolige mobilitet til at jagte eventuelle fjender, som har stukket halen mellem benene.

Lær mere om den nye champion.