Dead Island 1 er et af de mest voldelige og makabre zombiespil til dato. I en ny gameplay trailer til Dead Island 2 ser efterfølgeren ud til at tage vildskaben og volden op på et endnu højere niveau.

Traileren udspiller sig i Californien i de solbeskinnede gader i Los Angeles, hvor man med Hollywood skiltet i baggrunden ser spillets karakterer gå berserk med alskens remedier og våben.

Sjældent har et facestomp været blodigere, motorsave været brugt så flittigt og sabler spiddet zombier så konsekvent som i denne blodrøde gameplay trailer. Ikke desto mindre ser det voldsomt underholdende ud.

Se gameplay traileren til Dead Island 2 øverst - og se flere trailere fra Gamescom i vores videosektion.