Velkommen til e-sport turneringernes tredje dag ved Gamescom 2014. Det er de første store turneringer efter sommerferien, hvor der er mere end 1.4 millioner kroner på spil.

Der er både Counter-Strike: Global Offensive og League of Legends på programmet, og denne artikel opdateres hver dag til og med søndag, så du hurtigt kan få et overblik over dagens kampe - inklusiv streams til alle kampene.

League of Legends - Gamescom 2014

League of Legends turneringen ved Gamescom varer frem til søndag. Pengepuljen er på 15.000 dollar, hvor de 7.500 går til vinderne af turneringen.

Turneringsformatet er double-elimination, hvor der spilles BO1 (bedst ud af en), men finalen bliver spillet som en BO3 (bedst ud af tre). Double-elimination betyder, at taber man en kamp, så skal man vinde resten af sine kampe - ellers ryger man ud af turneringen.

Tilbage i turneringen er:

  • H2K Gaming
  • Ninjas in Pyjamas
  • SK Prime Gaming

Værd at holde øje med, set med danske briller, er H2K Gaming, hvor danske Jonas "Trashy" Andersen spiller. Han er i øvrigt den sidste dansker, der er tilbage i turneringen.

Udover turneringen ved Gamescom 2014, så er Riot Games også til stede med deres sædvanlige LCS turnering. Der er playoffs, hvor den europæiske ligas bedste hold spiller, og i dag er der en enkelt kamp på programmet.

Alle kampene bliver streamet via Twitch kanalen, der er anført ved kampene herunder.

Counter-Strike: Global Offensive

Kampene ved Counter-Strike: Global Offensive turneringen til ESL One fortsætter i dag og turneringen slutter med finalen på søndag.

Pengepuljen er på 250.000 dollars, hvor 100.000 af dem ryger til vinderne.

Danmark har et enkelt hold tilbage i turneringeren. Dignitas, som trods vanskeligheder mod Cloud 9 i går stadig er med i kampen om guldet.

Turneringsformatet er fortsat BO1 (bedst ud af en), indtil playoffs begynder, hvor det skifter til BO3 (bedst ud af tre).

Tilbage i turneringen er:

  •  Dignitas
  • Ninjas In Pyjamas
  • Fnatic
  • LDLC

Den første semifinale løber af stablen klokken 09:00, når danske Team Dignitas skal forsøge at hive en fineplads i hus. Frem med pong pongerne og håb på dansk sejr mod et velspillende fnatic.

Alle kampene bliver streamet via streaming kanalen, der er anført ved kampene herunder.