Så blev årets helt klart største Counter-Strike: Global Offensive turnering afviklet. I alt 16 mandskaber fra hele verden havde alle indrettet sig i Tyskland i en forlænget weekend for at kæmpe om guldet og en præmiepulje på over en million danske kroner.

Der var et bredt arsenal af nationer repræsenteret ved ESL One Cologne 2014. Blandt holdene var hele to danske, i form af henholdsvis Team Dignitas og Copenhagen Wolves. De to hold fik følgeskab af blandt andre Ninjas in Pyjamas, fnatic, Titan eSport og Virtus.Pro.

En turnering af sådan en kaliber giver altid mulighed for at kigge på både holdenes niveau, men så sandelig også selve Counter-Strike: Global Offensive spillet som helhed. Og under denne weekend er der blevet slået helt ubeskrivelige rekorder, hvad angår seertal.

Følgende hold deltog ved eventen i Counter-Strike: Global Offensive turneringen:

  •  Virtus.pro
  •  London Conspiracy
  •  dAT
  •  Wolf
  •  Vox Eminor
  •  Copenhagen Wolves
  •  Team Dignitas
  •  HellRaisers
  •  Natus Vincere
  •  iBUYPOWER
  •  compLexity
  •  Ninjas in Pyjamas
  •  fnatic
  •  Team LDLC
  •  Epsilon eSport
  •  Titan eSport

Team Dignitas mangler det sidste

Det blev heller ikke denne gang, at det blev til dansk guld. Ja det blev ikke engang til en plads i finalen, selvom Team Dignitas var utrolig tæt på at sikre sig denne for første gang ved en så stor turnering. Desværre krakelerede det hele dog i semifinalen, hvor modstanderen var fnatic.

Selve opgøret mellem fnatic og Team Dignitas vil undertegnede ikke bruge yderligere ressourcer på i denne artikel. En lille gennemgang af denne kamp kan læses her. Derimod er det spændende at se lidt på spillernes præstation.


(3k2 og resten af Team Dignitas nåede heller ikke finalen denne gang - Foto: Gaming.dk Facebook)

For at starte et sted, så lad os tage fat i holdets taktiske geni, Henrik "FeTiSh" Christensen. Hold op for en event, han har haft. Ikke nok med, at han var tæt på at lede sit hold til finalen med gode taktikker, nej han var også oppe på et ufattelig højt niveau, hvad angår hans individuelle præstation.

Kigger man på stats fra eventen, så var det faktisk kun det unge talent Phillip "Aizy" Aistrup, som lå under FeTiSh. Det vidner også om det høje niveau, som resten af hans medspillere har haft. Det var dog ikke nok, og de må endnu engang se måbende til, når to hold kæmper om guldet i finalen.

Copenhagen Wolves mangler timer på kontoen

Mens Team Dignitas var tæt på at sikre sig en plads i finalen, var det en helt anden sag med danske Copenhagen Wolves. Det relativt nye hold havde sin første turnering med det nye holdkort ved ESL One Cologne, og de fik en hård start.

Efter at have kæmpet sig til en tredjeplads i gruppen, mødte de danske drenge ukrainske Natus Vincere for anden gang i turneringen, og det blev endestationen. Gaming.dk har haft fat i den taktik-ansvarlige for myXMG, Nicolai "HUNDEN" Petersen, der var behjælpelig til at dele hans syn på Copenhagen Wolves.

Puha, en start for Copenhagen Wolves holdet. De får en direkte elendig start ved at starte T på inferno mod Natus Vincere. Deres taktikker virker indtil deres afterplants, hvor de fik sig selv til at stå i nogle elendige situationer. Det er noget, som tager tid at arbejde med, og det er noget, som skal tales igennem 100 gange, før ens afterplant virker rigtig godt mod topholdene. Det er noget, som kommer med tiden, og det ved de også godt selv, hvis de bare bliver sammen alle fem mand.

Selvom de havde store problemer med at følge med Natus Vincere på inferno, er HUNDEN dog overrasket over, hvor godt de gjorde det på cache mod norske London Conspiracy.

Efter Natus Vincere kampen havde jeg personligt forventet, at de var lidt nede til kampen mod London Conspiracy, men de overraskede mig og spillede et "nyt" map for gla1ves hold. De havde forberedt sig på cache, og det gjorde de egentlig til 100 procent perfektion. Alle hold på HLTV.org havde siddet og gjort London Conspiracy til en af favoritterne til LAN'et, og det fik Copenhagen Wolves pillet rigtig godt fra dem igen. God kamp for hele holdet og flot spillet taktisk fra glaive.

Næste kamp for holdet var mod den værst tænkelig modstander fra gruppe B igen - nemlig Natus Vincere. 

Jeg så klart Natus Vincere som favoritter af gruppe B. Karrigan giver egentligt Copenhagen Wolves holdet den bedst tænkelig start, men så falder deres CT lidt fra hinanden, og de ender med at tabe CT 5-10. 

T siden blev en rigtig stor opgave for gla1ve og drengene, men de klarede den egentlig godt og får hurtigt de første fem-seks runder i træk. Efterfølgende tager Natus Vincere en timeout, og her tyder det på, at Wolves overreagerer og ændrer for meget på det, som virkede for dem. 

Ét hurtigt push lang blev fuldstændig lukket ned efterfulgt af et rush B, som blev lukket ned. Igen mangler nogle af Wolves spillerne at spille med den selvsikkerhed, jeg ved, de her drenge har, når det kører for dem. Hvor de får plantet dårligt, altså planter bag kassen på kort istedet for at få plantet fremme til kort, hvor der var muligheder for det.

Trist de ikke slår Na'Vi, da de fik overtaget til sidst, men jeg synes personligt, det er et godkendt spil fra Wolves holdet. De havde trods alt kun otte dages forberedelse.

En ting er dog sikkert: Copenhagen Wolves har potentiale til at blive uhyrligt stærke, hvis de formår at forblive sammen og får sammenspillet holdkortet, hvilket HUNDEN er enig i.

Hvis de bliver sammen til næste major, ser vi dem 100% gå videre fra gruppen!

Copenhagen Wolves har noget tid til at gå i træningslejr nu og få finpudset de sidste skavanker, inden de atter en gang vil være at finde ved en event.

Amerikanerne er på rette kurs

En af de helt store overraskelser ved eventen var uden tvivl Cloud 9 og det spil, de kom med. Hele holdet leverede en forrygende indsats, og de formåede gang på gang at gøre livet surt for de europæiske Counter-Strike mandskaber.

De amerikanske herrer blev placeret i gruppe D med blandt andre danske Team Dignitas og Titan eSport. Her kom de helskindet igennem med to ud af to mulige sejrer. Blandt andet slog de franskmændende fra Titan eSport i en ufattelig tæt kamp, som mundede ud i overtid.


Hiko spillede forrygende under eventen. Foto: ESEA

I kvartfinalen stødte Cloud 9 ind i svenske Ninjas in Pyjamas, som de var tæt på at slå ud. Både andet og tredje map endte med en spinkel 14 - 16 sejr i svenskernes favør. Det blev altså endestationen for Jordan "n0thing" Gilbert og resten af holdet.

Især en af holdets spillere, Spencer "Hiko" Martin, var virkelig flyvende. Gang på gang sørgede han for at hjælpe sine holdkammerater så meget som muligt ved hjælp af massere af kills og flere clutches. Nedenunder kan blot en ud af mange episoder med Hiko ses.

Titan eSport har stadig gevaldige problemer

De har efterhånden prøvet alt. Det franske Titan eSport har virkelig haft problemer det seneste stykke tid. De har ikke fået deres spil til at hænge sammen, og gang på gang har de skuffet de mange tusinde fans, som har set frem til at følge Kévin "Ex6TenZ" Droolans og resten af holdet.

Holdet valgte for ikke så lang tid siden at sikre sig en træner i form af Arthur "le Poireau Malefique" Guillermet. Den primære idé med ham var, at Titan eSport skal tilbage på toppen og igen være en af kandidaterne til at nappe guldet.

De leverede en acceptabel indsats ved Gfinity 3, hvor det blev til en finaleplads efter at have slået fnatic og iBUYPOWER. Herefter måtte de dog erkende deres nederlag til Virtus.Pro i finalen.

Det var heller ikke ved ESL One Cologne, franskmændende kom i finalen. De nåede faktisk kortere end ved DreamHack Summer 2014, hvor de røg ud i kvartfinalen. Denne gang kom de nemlig ikke engang videre til slutspillet. De indkasserede nemlig et 1 - 16 nederlag til danske Team Dignitas i sidste gruppe kamp.


Ex6tenz og resten af Titan eSport havde igen store problemer. Foto: Gaming.dk

Men hvad er det helt præcis, som de gør galt? Stats siger selvfølgelig ikke alt, men Titan eSport var det hold ved ESL One Cologne der samlet set havde den dårligste rangering. Kenny "kennyS" Schrub var holdets bedste spiller under eventen, og han var faktisk blandt top tre, hvad angår KDA.

Ninjas in Pyjamas er stadig verdens bedste hold

De har haft det rigtig svært på det sidste. Folk var begyndt at se Ninjas in Pyjamas som et hold med store problemer. Det legendariske Counter-Strike hold, som endte med at vinde hele 86 maps i træk i spillets første levetid, før de tabte det første, er dog stadig med på beatet.

I finalen mødte de et fnatic hold, som ligeledes har haft problemer på det sidste. Hele tre maps skulle tages i brug, før en vinder kunne findes - hvilket endte med at være Ninjas in Pyjamas. Men selvom de vandt guldet, burde de seriøst stadig tage et kig på holdkortet.

Den evige svada omkring Robin "Fifflaren" Johansson og hans præstationer fortsætter, og det var heller ikke ved ESL One Cologne, at han præsterede. Derimod kan man roligt sige, at hans holdkammerat, Christopher "GeT_RiGhT" Alesund ramte et højt niveau - i hvert fald i finalen, hvor han endte med en positiv score på 17.

Holdet valgte for kort tid siden at hive en træner ind i form af Faruk "pita" Pita ind, som skulle være med til at sikre, at Ninjas in Pyjamas igen kunne levere deres absolut bedste. Man må sige, at det har båret frugt. Man kan endda argumentere for, at flere hold måske vil se på sådan en mulighed, eftersom det også så ud til at hjælpe fnatic gevaldigt at have Jonatan "Dewilwalk" Lundberg med som træner.


Pita så ud til at have hjulpet holdet positivt som træner. Foto: ESEA

Den nye mappool er et friskt tiltag

Arrangørerne bag ESL havde ved ESL One Cologne valgt at ændre lidt ved den kendte map struktur. Først og fremmest var train fjernet. Mappet var det absolut mest vetoede igennem EMS One Katowice, og nu fik det så dødsstøddet.

Som ordsproget lyder: Når en dør lukkes, åbnes en ny. I dette tilfælde blev hele tre nye døre åbnet. Både cache, cobblestone og overpass blev tilføjet til listen over maps, der kunne blive spillet. Dette gav en liste med i alt syv forskellige.

  • de_nuke
  • de_dust2
  • de_inferno
  • de_mirage
  • de_cache
  • de_cobblestone
  • de_overpass

Det var dog ikke kun de forskellige maps, man kunne vælge, som blev ændret. Nej selve veto systemet fik også en overhaling. Arrangørerne indførte en teknologi, som ud fra de tilbageværende tre maps - når begge hold havde bannet deres maps - valgte et tilfældigt. 

Det vil sige, at hvis det var en BO1, så valgte systemet altså en af de tre tilbageværende maps, som kampen så skulle spilles på. Hvis det var en BO3, så valgte systemet det 3. og afgørende map. Men hvad er kampene så blevet afviklet på?

Som det kan ses ovenover, var de_dust2 et rigtig hyppigt map igennem hele eventen. De_inferno blev slet ikke spillet ligeså meget, som det er blevet tidligere, mens cobblestone, overpass og cache faktisk også blev spillet relativt meget - til stor fornøjelse for mange af tilskuerne.

Counter-Strike stiger eksplosivt i popularitet

Der var store forventninger til turneringen allerede fra dag ét, da ESL One Cologne blev skudt i gang. Her var tilskuertallet nemlig rekordhøjt. I alt 257.924 fulgte opgøret mellem Titan eSport og Cloud 9. Folk var ellevilde og spændte på at se, hvor højt man kunne nå op, i takt med at turneringen skred frem.

Tallet steg stødt hele vejen igennem turneringen, og man kunne tydeligt se, at folk blev mere og mere interesseret, eftersom finalen kom tættere og tættere på. Det var dog i finalen, at det gik helt amok. Over 400.000 fulgte opgøret mellem Ninjas in Pyjamas og fnatic.

Som det kan ses på billedet ovenover, var der altså afsindsigt mange, som fulgte opgøret. Man kan roligt sige, at Counter-Strike for alvor er begyndt at gå i den rigtige retning. Under det meste af eventen har spillet ligget over spiltitler som League of Legends og Dota 2.

Nu har holdene lidt tid til at komme hjem og slå koldt vand i blodet, inden endnu en event står for døren. Snart afvikles Electronic Sport World Cup 2014, som er en af de næste prestigefyldte events.