Alle de deltagende hold i det europæiske LCS har kæmpet bravt gennem hele sæsonen for at kvalificere sig til verdensmesterskabet. Rejsen endte tidligt for nogle af holdene, men Alliance, Fnatic og SK Gaming kan godt beholde strategibøgerne fremme, da de skal deltage til Worlds. Netop de tre hold formåede nemlig at placere sig som henholdsvis første, anden og tredjeplads i playoffs. De tre hold har omtrent en måned til at forberede sig mod de dominante hold fra de østlige regioner.

Det var sådan de europæiske hold klarede sig til Playoffs:

  •  Alliance (278.445 kr.)
  •  Fnatic (139.222,5 kr.)
  •  SK Gaming (83.533,5 kr.)
  •  ROCCAT (55.689 kr.)
  •  Supa Hot Crew
  •  Millenium

Forårssæsonen om igen
Millenium må lægge hjernerne i blød, da deres præstation ikke var imponerende. Holdet fik aldrig hevet en sejr i hus, og måtte se sig slået med en 0 - 3 score mod både SK Gaming og Supa Hot Crew. Ser vi tilbage til starten af året, var det ikke et meget anderledes hold. Millenium skal finde gejsten fra sommersæsonen frem, hvor de fik en flot femteplads og havde en række gode præstation, hvis de vil til verdensmesterskabet næste år.

Kilde: lolesports

Viste aldrig deres niveau
Supa Hot Crew mødte ROCCAT i deres første kamp, hvor de fik røven på komedien to gange i streg. Holdet fik dog destrueret modstandernes Nexus en enkelt gang, men måtte til sidst bukke under for det polske mandskab. I kampen om femtepladsen fik de gang i deres spil - og som nævnt tidligere - endte de med en 3 - 0 sejr over Millenium.

Kilde: lolesports

Lige ved og næsten
ROCCAT er et hold med overraskelser. Nogle gange kan de smide et game som bare pokker, og andre gange hiver de magiske kort ud af ærmet. ROCCAT gik direkte efter struben på Supa Hot Crew, da ROCCAT var blodtørstige efter en semifinaleplads. Der fik de selskab af de forsvarende mestre, Fnatic. Kampen svingede mellem de to hold, og de skulle derfor ud i en afgørende femte kamp. Der var dog en grund til, at Fnatic vandt sidste år, og de stjal finalepladsen lige for snuden af ROCCAT.

Kilde: lolesports

På et hængende hår
SK Gaming har vist højt niveau i sommersæsonen, og de tilintetgjorde Millenium i deres første kamp. Selvom holdet tabte 3 - 1 mod superholdet, Alliance, kan de fem spillere stadig klappe sig selv på skuldrene, da de kommer med til verdensmesterskabet efter en sejr over ROCCAT i kampen om tredjepladsen.

Kilde: lolesports

Fnatic blev rekked
Fnatic har haft stor succes i det europæiske LCS. Holdet har vundet alle Playoffs i de sidste to sæsoner. Det var dog ikke lutter lagkage for dem denne gang, da de først fik kamp til stregen mod ROCCAT og til sidst et nederlag i finalen mod Alliance. De får dog stadig chancen for at udfordre verdens bedste hold, når verdensmesterskabet skydes i gang.

Kilde: lolesports

Alliance endte Fnatics win streak
Der var mange skeptiske League of Legends tilhængere, da Henrik ”Froggen” Hansen beskrev Alliance som et superhold, da de blev dannet. Holdet fik ikke stor succes i forårssæsonen, men sidenhen har de virkelig steppet deres spil op. Først var det SK Gaming, så var det Fnatic - intet hold skulle stå i vejen for dem for at lande på førstepladsen.

Kilde: lolesports

Det var så det. Det europæiske LCS er slut for i år, og det er snart tid til det amerikanske LCS. På lørdag vil NA Playoffs skydes i gang, og på mandag vil vi så have tre amerikanske repræsentanter, som måske skal møde nogle af de danske drenge fra SK Gaming og Alliance til verdensmesterskabet.