Elsker du at redigere billeder og blive udfordret, er du dygtig og vil du gerne have dit arbejde ud til flere tusinde læsere hver dag? Så er det måske dig, vi mangler!

For nogle uger siden lancerede vi en bunke nye features her på Gaming.dk. En af de nye features er den store artikel slider - som vi på redaktionen har døbt den - hvor store nyheder og artikler til dagligt har deres gang.

Indtil videre er den blevet brugt flittigt. Måske lidt for flittigt endda. Vi har nemlig så meget run på i vores virtuelle redaktionsrum, at vi ind i mellem sidder og brænder inde med nogle artikler, fordi de mangler et banner, der både er flot, sigende, informativt og passer til artiklen.

To grafikere til Gaming.dk familien

Derfor søger vi nu to grafikere, som har lyst til at være en del af et af Danmarks største frivillige gaming og e-sport sites. Arbejdet består primært i at levere bannere til den omtalte artikel slider, men der vil til tider også være mulighed for at redigere billeder til diverse anmeldelser om spil og gaming gear.

Du skal:

  • Mestre photoshop eller et lignende redigeringsprogram.
  • Være kreativ og grundig.
  • Kunne arbejde selvstændigt.
  • Interessere dig for gaming - vi elsker det nemlig selv.

Du indgår i:

  • En af landets måske hurtigst udviklende, gaming redaktioner.
  • Et sjovt, spændende og udfordrende arbejdsmiljø med stærkt sammenhold.
  • Du får ansvar og bliver en af sidens visuelle drivkræfter.

Har du interesse i at være en del af Gaming.dk familien, kan du sende en ansøgning til [email protected]

Tidligere erfaring er ikke et krav, men et absolut plus. Vedhæft gerne eksempler på billeder, bannere, collager eller lignende, du har redigeret.