Det er ikke længe siden, at skuespilleren og komikeren Robin Williams afgik ved døden. Efterfølgende blev der hurtigt startet en underskriftsindsamling, da spillerne ville mindes Williams i World of Warcraft-universet.

Nu er tre bemærkelsesværdige modeller af tre karakterer fundet på Wowhead.com. Alle tre kan nemlig sættes i forbindelse med nogle af Robin Williams mest elskede roller.  

Det er henholdsvis ånden Genie fra Aladdin (her over), Mrs. Doubtfire (herunder) fra filmen af samme navn og Mork (nederst) fra den amerikanske sitcom Mork & Mindy.

De tre karakterer vil formentlig følge med den nyeste udvidelse af World of Warcraft, Warlords of Draenor.