Samsung White skal repræsentere Sydkorea til Worlds, efter en sikker sejr mod SKT T1 K på 3 - 0.

Sidste års vindere, SKT T1 K, skulle spille en tiebreaker imod Samsung White. Selvom SKT T1 K godt nok er forsvarende verdensmestre, var Samsung White favoritter inden kampen, og det skyldes, at de har vist en skræmmende form op til kampen.

SKT T1 K kan stadig nå Worlds

Det betyder, at SKT T1 K skal ud i kamp om den tredje og sidste plads til Worlds for Sydkorea. Det kommer til at foregå sådan her: 

Først spiller KT Bullets mod NaJin White Shield. Vinderen af den kamp, skal spille imod KT Arrows. Vinderen af Arrows kampen, skal så spille imod SKT T1 K, hvor vinderen af den kamp skal til Worlds.

Således skal SKT T1 K kun vinde en kamp for at gå til Worlds, KT Arrows skal vinde to kampe, mens KT Bullets og NaJin White Shield skal vinde tre kampe for at nå til Worlds. Kun et af disse fire hold kan få den sidste plads.