Pokkén Tournament hedder spillet som Pokémon fans verden over har ventet på i længsel. Den 18. august skrev Nintendolife.com, at Pokémon fans kunne forvente en chokerende nyhed den 26. august. De havde i den grad ret.

Det er skaberne bag Tekken, Namco Bandai, der går sammen med Pokémon om dette projekt, der ledes af producenterne bag Tekken og SoulCalibur, henholdsvis Katsuhiro Harada og Masaaki Hoshino.

For år tilbage modtog et fan-lavet spil, Pokémon: Type Wild, enorm opmærksomhed og positiv respons, hvilket kan have bidraget til interessen for at få et sådan spil udviklet. 

På nuværende tidspunkt er planerne for Pokkén kun at blive lavet til spilarkader i Japan, og det kan ikke siges med sikkerhed, om spillet kommer til konsoller. Tiden vil vise om Pokémon fans udenfor Japan får lov til at prøve spillet, eller om det holdes i japanske arkader. 

Spillet er sat til først at være færdigt næste år, så uanset hvad, er ventetiden sikker.

Har du ikke set en trailer for Pokkén Tournament, kan det ses øverst i artiklen