Tidligere på måneden blev Counter-Strike: Global Offensive turneringen, ESL One Cologne, afviklet ved Gamescom 2014. Verdens 16 absolut bedste mandskaber var draget til Tyskland for at tage andel i kampen om over en million danske kroner - og turneringen skuffede ikke.

Der var masser af gode kampe på programmet igennem den forlængede weekend. Desværre var det ikke her, hvor danskerne for alvor fik bidt sig fast i en topplacering, eftersom Copenhagen Wolves blev slået ud af turneringen på en 9.-12. plads, mens Team Dignitas fik en 3.-4. plads.

Læs en gennemgang af eventen her:

Det lærte ESL One Cologne os

Taget dette i mente var det dog stadig en forrygende event. Især hvis man kigger på den progression, som Counter-Strike: Global Offensive har haft igennem de sidste par måneder. I alt 2.950.600 unikke seere fulgte turneringen.

I finalen mellem Ninjas in Pyjamas og fnatic fulgte over 400.000 seere med på streamen på én gang. Dertil skal de tilskuere, som havde kæmpet sig til eventen, også påregnes. Se en større graf over, hvordan det foregik ved ESL One Cologne nedenunder.