I går blev SLTV StarSeries X Finals skudt i gang, hvor det danske Counter-Strike: Global Offensive mandskab, myXMG, er at finde. I første kampe mødte de et formstærkt svensk fnatic hold, som senest var at finde i finalen ved ESL One Cologne.

fnatic og myXMG fik fornøjelsen af at åbne ballet ved SLTV StarSeries X Finals. Desværre åd de svenske drenge danskerne, så kampen blev tabt ret overbevisende fra danskernes side. 

Heldigvis er myXMG dog ikke ude endnu. I næste kamp venter ukrainske HellRaisers, som blev slået ud af deres landsmænd fra Natus Vincere. Dette opgør bliver liv eller død for begge hold. Forhåbentligt klarer danskerne sig igennem helskindet.

Lowerbracket kampen mellem HellRaisers og myXMG kan følges på nedenstående stream fra klokken 11:00, hvor opgøret bliver skudt i gang.