Siden danske Anders Blume, i samarbejde med Auguste "Semmler" Massonnat, søsatte Caseking of the Hill, er det gået helt forrygende, og turneringen er nu nået til den syvende udgave. Her skal Team Dignitas forsøge at erobre kongekronen fra Ninjas in Pyjamas.

Danskerne skal dog først forbi mousesports, som senest besejrede Fnatic i finalen i Hitbox Arena Championship 2. Det bliver derfor ingen nem opgave, da spillerne med mouz tagget også er kendt for at spille særdeles solidt, når kampene foregår online.

Showet starter klokken 18:00 og kan følges på streamen herunder. Når vinderen mellem Dignitas og mousesports er fundet, venter Ninjas in Pyjamas klokken klokken 20.30, hvor sejrsherren løber af sted med 5.500 danske kroner.

*Opdatering*

Turneringen er rykket til næste uge, da Anders Blume døjer med sygdom.