Nu er tilmeldingen til årets kvalifikation til Electronic Sports World Cup 2014 åbnet. Kvalifikationen afvikles i et samarbejde mellem Gaming.dk, NPF, MM Vision og Kingston og foregår delvist online og delvist til NPF.

Har dit hold allerede sikret sig en billet til NPF, så er du/I sikre på at kunne deltage i den endelige ESWC kvalifikation, når eventen finder sted i oktober. Har dit hold ikke billetter til NPF, er du/I nødt til at tilmelde jer Gaming.dks kvalifikation, hvor der er 25 reserverede pladser på højkant. 

Du tilmelder dit hold ved at sende en ansøgning, hvor du skal begrunde, hvorfor dit hold skal være med. Blandt alle ansøgere udvælges fire hold, som får direkte mulighed for at købe billetter til NPF, mens de resterende hold skal spille om de sidste fem reserverede pladser i en online kvalifikation den 23. og 25. september.

I ansøgningen er det vigtigt, at du/I bekræfter, at du/I kan deltage til både kvalifikationen den 23. og 25. september, til NPF den 10.-12. oktober og til ESWC fra den 29. oktober til 2. november.

Praktisk information

Ansøgning: Skal sendes til [email protected] inden den 21. september kl. 19:00.

Fire hold udvælges: Disse hold spinger kvalifikationen over og kan købe billetter til NPF igennem Gaming.dk

Online kvalifikation: Den 23. og 25. september fra klokken 18.00 til 24.00 dyster de resterende hold om de sidste fem reservede pladser.

Den endelige ESWC kvalifikation: Afvikles den 10.-12. oktober i form af hovedturneringen til NPF. Vinderen af NPFs hovedturnering får en plads til ESWC samt rejseomkostninger betalt.

Ansøgning sendes til [email protected].