Vores ligaer har vi altid glædet os til at afvikle. Vi har til dato afviklet 10 sæsoner i CS:GO ligaen, og det er blevet til fem sæsoner i LoL. Der er blevet streamet til flere end 320.000 unge gennem disse sæsoner, og det er bare skønt.

I takt med at den danske e-sport scene har ændret sig markant gennem det sidste år, interessen for shoutcasting stiger, og vores egne interesser køres meget over i medieproduktioner, så er det på tide at kombinere disse ting til noget nyt.

Derfor trækker vi nu stikket på vores ligaer, og genstarter dem i et lækkert nyt turneringskoncept. Vi starter med TV studie pilot-projektet i CS:GO, hvor vi i 2015 har nogle andre lækre planer, der også indebærer League of Legends og Hearthstone. 

Men hvad det kommer til at betyde for de to nuværende liga-spil, kan du se herunder.

CS: Global Offensive

Det store nye her er finalerne, der afvikles i et studie i Filmbyen Århus. Vi har gennem de seneste sæsoner set en kæmpe interesse fra udlandet til også at se finalerne. Derfor vil hele finalen være på engelsk. Vi er allerede i dialog med en række shoutcastere for at finde en fed og frisk underholdning.

Foruden selve finale kampen og shoutcastingen, så vil vi have sat et mindre studie op, hvor vi vil hive spillere og gæster ind i løbet af dagen. 

Men inden vi kommer så langt, så vil der blive afholdt to åbne kvalifikationer, hvor der er plads til 32 hold i hver. De to vindere af hver kvalifikation vil derefter mødes til en lukket kvalifikation, hvor de to vindere går videre til den endelige finale i Århus.

Planlægningen

  • Uge 43-44 - Tilmelding og yderligere information omkring turneringen
  • Uge 45-47 - Afvikling af de tre kvalifikationer
  • Uge 49, Søndag den 7. december - Live finale i TV Studiet, Filmbyen Århus

League of Legends

Her vil vi køre efter samme model som i CS:GO. Der vil blive afholdt to åbne kvalifikationer, og vinderne mødes i en sidste lukket kvalifikation. Da finalen ikke afholdes i studie denne gang, så vil der dog være plads til fire hold i den endelige finale. 

Planlægningen

  • Uge 42-43 - Tilmelding og yderligere information omkring turneringen
  • Uge 44-46 - Afvikling af de tre kvalifikationer
  • Uge 47 - Online finale (dato følger)

Det var alt for nu. Der kommer snart mere info, og ligeledes er der også et par hjælper jobs under live produktionen, som du kan få mulighed for at søge. Vi glæder os rigtig meget til at se jer i de nye turneringer.