Samsung White løb her til formiddag med sejren i verdens mest prestigefyldte League of Legends-turnering, World Championship. Udover det eftertragtede trofæ sikrede holdet sig yderligere førstepladsens pengepræmie bestående af den nette sum af $ 1,000,000 (5.572.512,18 danske kroner) 

Koreanerne løb med en samlet sejr på 3-1. Efter de to første spil lignede finalen en overstået affære, men i det tredje spil overraskede kineserne og tog fusen på et overrasket koreansk mandskab. I det fjerde og sidste spil viste SSW dog ingen tegn på nervøsitet over det tidligere nederlag og tromlede kineserne på blot 22 minutter, hvilket efterfølgende lod dem løfte trofæet til klapsalver og tilråb fra de 40.000 fremmødte på Sangam Stadium.

Danske Sarah "Chanel" Youssef har siden semifinalerne været at finde i Sydkorea, hvor hun lige nu opholder sig sammen med sin kæreste, Martin "Deficio" Lynge, der har castet hele turneringen. Hun delte følgende oplevelse med Gaming.dk, kort efter finalens sidste kamp havde fundet sin afslutning: 

Under åbningsceremonien rystede hele stadion næsten, når trommerne bragede, og jeg fik helt kuldegysninger! Heldigvis fik vi fire kampe, da SHRC vandt, og det gik fansene amok over. Det var det, vi alle havde ventet på i en måned. Man kan slet ikke forestille sig den stemning, som er her, men man føler sig hjemme, men samtidig overvældet over at være en del af det. 

Hun beskriver hele turneringensoplevelsen som noget ganske særligt: 

Jamen lige fra starten har det været en fantastisk oplevelse. Boderne er fyldte, og alle folk render rundt med deres merchandise. Og imagine dragon gav os en fed ende, der helt føltes som en fest.

Turneringen har over den sidste måned rykket over flere asiatiske lande og kulminerede i dag med en formidabel finalefest i Seoul, Sydkorea. 

Verdensmesterskabernes samlede præmiepulje lød på 2,130,000 $, hvilket svarer til 11.874.920,54 danske kroner. Præmiepuljen er fordelt mellem de 16 deltagende hold fra syv regioner, hvoraf de bedste europæiske mandskaber blev Alliance og Fnatic, som begge sluttede på 9. - 11. pladsen.