De erfarne arrangører bag events som Copenhagen Games og SLAP søsatte sidste år et nyt LAN-koncept, der gik under navnet Netparty. I første afvikling var der ikke nævneværdige præmier på menuen, hvilket målsætningen om at være en hygge-event fint bekræfter. Denne gang har piben dog fået en anden lyd.

Counter-Strike: Global Offensive turneringen ved eventen har nemlig fået en samlet præmiepulje på hele 15.000 danske kroner. Ydermere står der intet om, hvorvidt det kræver fuldt hus, hvad der angår deltagere, så man må gå ud fra, at det er en garanteret præmiepulje.

Informationer om eventen:

  • NetParty Jul
  • Lørdag 27. dec - mandag 29. dec
  • Øksnehallen, København

Det koster 275 danske kroner for en billet til eventen. Hvis ovenstående har fanget din interesse, kan du erhverve dig en billet her