Her til aften blev den lukkede kvalifikation til Dreamhack Winter 2014 afholdt, og både Copenhagen Wolves og myXMG var blandt de 16 deltagende hold. Det blev dog lidt af en fadæse - set med danske briller.

Sensationen udeblev i hvert fald, selvom myXMG startede med at besejre dAT, hvilket sendte dem videre til kvartfinalen mod LDLC. Her var franskmændene for stærke, og LDLC kan dermed glæde sig til et smut til Sverige.

Copenhagen Wolves leverede intet mindre end en forfærdelig indsats mod ESC Gaming. 0 - 2 nederlag blev det til i første kamp, og ulvene må kigge langt efter en plads blandt holdene til den næste major.

Det er dog kun LDLC, som har sikret sig en af de fem pladser, da de resterende kvartfinaler stadig er i gang. Her findes der tre hold mere, mens taberne af kvartfinalerne skal dyste om den sidste plads. Det er dermed ikke helt slut for myXMG, der skal i kamp onsdag den 22. oktober - når opgøret offentliggøres, kan det findes i vores matchticker.

Nyheden opdateres løbende.

Kvalificerede hold:

  •  LDLC
  •  Planetkey Dynamics
  • PENTA
  • ESC GAMING

Disse skal kæmpe om den sidste plads:

  •  myXMG
  •  Flipsid3
  •  HellRaisers
  • ALTERNATE