Electronic Sport World Cup starter imorgen, torsdag, og Danske Spil disker vanen tro op med en masse spændende spilmuligheder, så du kan få en ekstra sjov november måned. Alle events byder nemlig på overraskelser, og kan du forudse disse, så er der mulighed for den helt store gevinst.

Gaming.dk har ved flere tidligere turneringer lavet spilforslag, der har sikret et habilt overskud i både Counter-Strike og League og Legends. Det samme vil vi ligeledes gøre under ESWC 2014, og vi kan afsløre, at der allerede er et spændende forslag på vej til fredagens kampe, hvor både Copenhagen Wolves og Team Dignitas griber til våben i den franske hovedstad.

Der vil dog ikke komme et decideret forslag til torsdagens kampe, men det betyder ikke, at dagen er tom for spændende opgør. Hold som Fnatic, Natus Vincere og Cloud9 skal nemlig alle i kamp i løbet af torsdagen, mens også Virtus.pro skal vise deres polske evner, med et gevær i hånden, frem.

Blandt interessante odds findes:

Netop disse to hold mødtes ved sidste weekends FACEIT LAN Finals, hvor amerikanerne fra Cloud9 endte med at trække det længste strå. De vandt henholdsvis en af de indbyrdes kampe hver, men Cloud9 endte med at gå videre på baggrund af flest vundne runder. Der er derfor umiddelbart bedst værdi i odds 2,15, da kampen er fifty-fifty.

De svenske mænd fra Fnatic anses af mange som verdens klart bedste hold for tiden, og det afspejler Danske Spils vurdering af deres kampe da også. Der kan dog være rigtig fin værdi i at spille på ukrainerne, da det begge holds sidste gruppespilskamp, hvilket betyder, at Fnatic højst sandsynligt allerede er videre som 1'er på det pågældende tidspunkt. Har begge hold dog vundet alle deres gruppekampe, bliver der på ingen måde hvilet på laurbærene fra svenskernes side.

Inden man spiller, er det dog vigtigt at have i mente, at det er BO1 gruppespilskampe, så der er ekstra stor mulighed for overraskelser. I sær, hvis man spiller handicapspil, er BO1 en vigtig faktor. Hvis holdene ender ud på et map som de_nuke, så er der meget stor forskel på at starte CT og T i forhold til, hvor mange runder hver enkelt hold får.


Danske Spil er også klar med et vinderspil, hvor førnævnte Fnatic er klare favoritter. De to hjemmehold, Team LDLC og Titan, har henholdsvis fået odds 4,50 og 7,00 - eftersom Titan netop har besejret LDLC i kvalifikationen, er der helt klart værdi i et spil på dem. Danskerne er selvfølgelig også på listen, hvor der er høje odds at hente på begge rød-hvide repræsentanter.

Har du et spændende spil, er du mere end velkommen til at dele det med os i kommentarfeltet. På redaktionen ser vi lige den første dag an, før vi kommer med vores forslag.