"BEST FUCKING FRAGMOVIE EVER", er i skrivende stund den mest upvotede kommentar til REDEMPTION på YouTube. REDEMPTION er navnet på en netop offentliggjort Counter-Strike fragmovie, som handler om Ninjas in Pyjamas.

Flere YouTube brugere spæder til i samme dur, så roserne næsten ingen ende vil tage. Filmen er en blanding af en reportage og en fragmovie, hvor man følger Ninjas in Pyjamas ved ESL One Cologne, som fandt sted i august i år.

Det er Ninjas in Pyjamas' sædvanlige videosmed, MrTweeDay, som har lavet den 36 minutter lange video, som allerede har fået mange flotte bemærkninger med på vejen.

Filmen er i øvrigt dedikeret til Robin "Fifflaren" Johansson, som forlod holdet for to uger siden.

Se videoen REDEMPTION fra MrTweeDay øverst.