I går offentliggjorde 99damage en serie turneringer under den samlede betegnelse 99damage Arena. Konceptet kommer til at indeholde fire turneringer - hver af dem med 12.500 kroner på højkant. 

Det specielle ved disse turneringer er deres format. Hver turnering kører med et "King of the Hill" koncept, hvor hver kamp spilles som en bedst ud af tre. Første kamp giver 1.250 kroner til det vindene hold, hvorefter de rykker videre til anden kamp, der har dobbelt så mange penge på spil.

Det højest seedede hold har mulighed for at vælge, hvilken runde de ønsker at starte i, mens resten af placeringerne bliver bestemt af seeds. Vinderen af turneringen er ikke nødvendigvis vinderen af den sidste kamp, men derimod det hold der tjener flest penge i løbet af turneringen.

Den første turnering bliver spillet den 24. til 25. november og kommer til at inkludere følgende hold:

  • Mousesports
  • Flipsid3 Tactics
  • Copenhagen Wolves
  • K1ck
  • Planetkey Dynamics

I denne turnering bliver den første kamp Planetkey Dynamics mod K1ck. Danske Copenhagen Wolves er seeded til at skulle spille i anden runde.