Første store turnering i 2015 bliver - indtil videre - X Games Aspen. Et samarbejde mellem Major League Gaming, også kendt som MLG og ESPN Games X, er mundet ud i en Counter-Strike: Global Offensive turnering, hvor der vil være europæiske og amerikanske hold - de første tre inviterede hold er i dag annonceret.

Svenske Ninjas in Pyjamas, svenske fnatic og amerikanske Cloud9 kan ånde lettet op. De er alle blevet inviteret til den kommende X Games Aspen event, som kommer til at bestå af i alt otte forskellige hold. Flere af de eftertragtede pladser vil blive givet ud gennem online kvalifikationer.

Deltagende hold indtil videre:

  •  Cloud 9
  •  fnatic
  •  Ninjas in Pyjamas

Det vil være muligt at følge eventen på tætteste hold eller via MLG.tv, som bringer alle de spændende kampe direkte til jer seere. Arrangørerne vil i den nærmeste fremtid offentliggøre mere information omkring de forskellige kvalifikationer.