Som den lystige gamer nok har bemærket, så er der landet tonsvis af ændringer i League of Legends. For at være i tip-top form til den nye og femte sæson, har Gaming.dk skrabet en håndfuld vigtige ændringer sammen, som gøres lidt mere overskuelig end den romanlange liste som denne patch kommer med.

Objekter

Banens objekter har ændret sig markant. Inner tårnene forsøger virkelig at beskytte en, ved for eksempel at give et skjold, hvis man befinder sig tæt på. Derudover vil Inhibitor og Nexus tårnene fremover angribe med en laser, som både slower og reducerer målets damage - for ikke at sige, at ej at forglemme, at de er blevet næsten dobbelt så stærke.

Får man fingrene i den højteftertragtede Baron buff, kan man godt forberede sig på at kunne recall hurtigere og have en stærkere hær af minions - man vil dog stadig få et tilskud af attack damage og ability power.

Også Dragon har været en tur på tegnebrættet, og vil nu ikke længere give guld til holdet. Derimod giver den hele holdet en permanent buff, som forbedres, hver gang man dræber den. Det kan altså blive en heftigt team fight, hvis man formår at holde styr på sine Dragon calls.

Jungle

Ud over et ansigtsløft og lidt ekstra styrke, så giver monsters nu en lille belønning, når de henrettes med Smite. De varer 90 sekunder, hvor man får hjælp til at clear camps og få styr på vision i junglen. 

Ydermere har Riot Games indført en ny camp i begge ender af lake, som enten vil give vision ved Baron eller Dragon og et lille movement speed boost dertil - men den stikker halen mellem benene og løber for livet løs, når man forsøger at dræbe den, så det gælder om at være hurtig.

Items

Først og fremmest er Spirit items væk, men er blevet erstattet af en række nye spændende jungle items, hvor grundkilden stadig forbliver Hunter's Machete. De nye items ændrer på Smite, så de kan tilpasses til ens spillestil. Er man en haj til at ganke, mester til at counter-jungle, klar på combat eller vil fokusere på at farme - ja, så er der nu mulighed for at blive endnu bedre til sine styrker, eller blot reducere sine svagheder.

Dertil kan man tilkøbe sig enchantments, som enten forbedrer din styrke, magikundskaber, tillader dig at bruge dine abilities lidt oftere eller bare være en rigtig tank, når du løber gennem junglen.

Udover jungle items, er der også kommet en håndfuld andre items, som fokuserer på holdstrategi i stedet for solospil. Det er blandt andet de nye eliksirer, som vil gavne dit spil, hvis du enten split-pusher meget, har brug for masser af magic damage, vil være større og hurtigere eller bare elsker attack damage og life steal.

Dette er selvfølgelig kun toppen af isbjerget, men har du ikke fået nok, og ønsker du at se mere - kan du stille din nysgerrighed lige her.