Nicolaj "Incarnati0n" Jensen får heller ikke lov til at spille med i de højtprofilerede League of Legends turneringer, som Riot Games arrangerer, i den kommende sæson. Det fastslår Riot Games i det obligatoriske End of Year Review, hvor et panel fra Riot Games tager diverse spillersuspenderinger op til overvejelse forud for den kommende LCS sæson.

Straffen fastholdes, da han i 2014 har medvirket i "account sharing", hvilket vil sige, at han har delt en eller flere konti med andre personer.

Den unge dansker kan derfor stadig ikke få mulighed for at spille med i de mest prestigefyldte League of Legends turneringer, selvom han i brede kredse af scenen betragtes som værende et af de største talenter herhjemme.

Although he has made significant progress in his treatment of other players in-game, Jensen committed serious offenses during his suspension.

Given the recency of his most recent offense in conjunction with the magnitude of his other offenses during his ban, Jensen does not pass the 2014 End-of-Year Suspension Review.

Årsagen til, at han i sin tid blev udelukket er, at han især i 2013 har overtrådt nogle grove retsningslinjer i Summoner kodekset - som på sin vis kan betragtes som den officielle League of Legends lov - og blandt andet medvirket i DDOS angreb mod andre spillere.

Riot Games oplyser, at Nicolaj "Incarnati0n" Jensens sag vil blive taget op til genovervejelse igen senest fem uger inden sommersæsonen i 2015.