I weekenden spilles de første kampe af The Expansion - en turnering, der tillader Challenger-scenen at snuse til livet som professionel League of Legendsspiller, idet LCS nu åbner op for to ekstra pladser i den prestigefyldte liga. 

Turneringen består af 14 hold, som har kvalificeret sig således: 

  • Riot Games, LCS Promotion/relegation: H2K Gaming, Millenium.
  • Challenger Series: Reason Gaming, Gamers 2.
  • EUW Ranked 5v5: SPARTA, Meloncats, GIANTS!, n!Faculty, SK Prime.
  • EUNE Ranked 5v5: Tricked eSports, Ascension, Cyborg Factory, Different Dimension, Team Strix. 

Der er med andre ord gjort plads til et hav af hold med forskelligt bagland og et virvar af muligheder udspillede sig natten til onsdag, da de officielle brackets blev sendt ud. De første to runder af turneringen, som består af fire i alt, afholdes online. 

De to sidste runder af turneringen spilles off-line. Dette foregår i ESL/Turtle Entertainments studio i Køln, Tyskland, hvor de to første sæsoner af LCS blev afholdt. 

Så hvem er de forskellige hold og hvem sidder med de bedste kort på hånden og dermed størst chance for at spille professionelt fra femte sæson af LCS? 

Favoritterne

H2K Gaming

H2K er pre-quallified til turneringen, idet de spillede promotion/relegations mod Copenhagen Wolves tidligere på året, hvor de dog måtte se sig slået 3-0 i Los Angeles. Holdet, med to ændringer på holdkortet, får nu endnu en gang muligheden for at kvalificere sig til LCS og er ligeledes en af de stærke favoritter til at tage en af de to pladser.

De to ændringer er foretaget i junglen, hvor Jonas ”Trashy” Andersen er blevet skiftet ud med Jean-Victor "Loulex" Burgevin og Baltat ”AoD” Alin har måttet afgive sin support-rolle til den tidligere Gambit-spiller, Erih ”Voidle” Sommermann. 

H2Ks holdkort forud Expansion ser ud som følger: 

  •  Andrei "Odoamne" Pascu
  •  Jean-Victor "Loulex" Burgevin
  •  Fabian "Febiven" Diepstraten
  •  Petter "Hjärnan" Freyschuss
  •  Erih "Voidle" Sommermann

Holdet har vist dominerende form, siden de gav deres underskrifter til den norske organisation per 1. juni, og har siden da høstet førstepladser i Challenger Series og en solid 2–0 sejr over Ninjas in Pyjamas ved GamesCom i August. De er uden tvivl Challenger-scenens stærkeste hold, omend tabet af Trashy kan være en svækkelse på banen. Holdets nye jungler, Loulex, er langt mindre versitil og har en velkendt og forudsigelig champion pool, som kan give dem problemer senere i turneringen. En anden faldgruppe kan blive Hjärnans meget svingende niveau. 

Holdet er, grundet deres plads i septembers promotion-tournament, allerede videre til runde to grundet højere seed. Her kan de enten møde Cyborg Factory fra EUNE eller Meloncats, kvalificeret under navnet Demonlogs, som blandt andre tæller Berk "Gilius" Demir, der senest spillede for Unicorns of Love da de kvalificerede sig til LCS og efterfølgende hjalp SK under Worlds, ser deres chancer utroligt gode ud. Udover en forholdsvis gennemsigtig bracket, præsenterer holdet fem individuelt stærke spillere, der formår at trække sejr på sejr i hus som hold. På baggrund af dette og fortidens flotte resultater, trods dette var med to andre spillere, må H2K anses som værende turneringens absolutte favoritter til en plads i næste sæsons udgave af LCS.    

Millenium:

Millenium blev i september slået ud af LCS af Unicorns of Love i Relegation-turneringen i Los Angeles. Det tog holdet konsekvensen af, og to af holdets bærende kræfter blev afskediget, nemlig jungler Markus ”Kottenx” Tingvall og mid-lanen Adrian ”Kerp” Wetekam, hvoraf ingen af de to endu har fundet sig til rette andetsteds.

Holdet hentede for en måned siden forstærkninger i de to koreanere, H0r0 og Ryo, i forhåbningen om at gøre sig bedre chancer ved weekendens turnering og det nuværende lineup ser derfor således ud: 

  •  Kevin "Kev1n" Rubiszewski
  •  Cho "H0R0" Jae-hwan
  •  Ryo "Ryo" Sang-wook
  •  Jakub "Creaton" Grzegorzewski
  •  Alexander "Jree" Bergström

Det er efterhånden et par år siden, at Millenium har kunnet præsentere et hold, der har kunnet kæmpet med i den absolutte top - i år er ingen undtagelse, men måske deres bedste chance. Det gamle Millenium kunne knapt ånde i tabellen under fjerde sæson af LCS, hvor de endte nummer otte i forårs-splittet og skulle spille om nedrykning mod NiP. Sommersæsonen bød på samme gamle sang, hvor holdets held slap op og de blev som bekendt degraderet. De nye koreanske fornemmelser kan dog bringe holdet tilbage i LCS. 

Koreanernes høje, individuelle niveau og solide erfaringsbaggrund fra verdens bedste liga, OGN TC, kommer i hænde under holdets laning-phase og de første minutter herefter, hvor holdet har vist at de er skarpe på rotationer og opsamling af objectives. Kev1n har også genfundet et ellers svundet niveau. Hvad der sker for holdet efter 30-minutters mærket er oftest en gåde, men til deres eget held, får de en blød start og er direkte videre til anden runde. Her kan de enten møde Ascension fra EUNE eller GIANTS!, som i den seneste tid har præsteret ganske stabilt. Milleniums chancer er ganske rimelige på Challenger niveau. 

Udfordrene

Udfordrene er en del svagere end favoritterne. Det er ligeledes relativt, hvor meget de kan udfordre de to overstående, som er de to suverænt stærkeste hold i turneringen. Der er dog alligevel en nævneværdig håndfuld, der kan presse favoritterne.

Gamers 2

Gamers 2 er nok mere et brand, end de er resultater og performance. Det betyder dog ikke, at de ikke kan spille en god omgang League of Legends på dagen. 

  •  Jesper "Jwaow" Strandgren
  •  Tri "K0u" Tan Lam
  •  Carlos "ocelote" Santiago
  •  Soler "Yuuki60" Florent
  •  Raymond "KaSing" Tsang

Når der skrives "på dagen", menes der på dagen. Gamers2 er et hold med meget svingende præstationer og som har en tendens til at påtage sig rollen som definitionen på dominoeffekt. 

Holdets support er en friskbagt LCS-spiller, der indtil oktober repræsenterede Supa Hot Crew. Efterfølgende brugte han nogle uger på at samle nye hold til at klatre ladderen og dermed komme i Expansion, hovedsageligt sammen med sin tidligere holdkammerat, Matthew "Impaler" Taylor, der nu spiller Expansion i NA sammen med danske Jesse "Jesiz" Le. 

Pokalskabet er relativt tomt. Det er blevet til en del tredjepladser til blandt andet Paris Games Week, Gamegune og XMA. Derudover er der intet bemærkelsesværdigt rent præstationsmæssigt. Spillerne bor sammen i Spanien og dette kan der drages fordel af. Spørgsmålet er, om de kan formå det.

Gamers 2 er ikke et hold der kan vinde The Expansion, men som bør vinde over Team Strix fra EUNE. Herefter vil næste modstander være Tricked eSport. De to hold har en meget varierende indbyrdes statistik, så anden runde kan gå begge veje.  

SK Prime

Holdet tidligere kendt som Unlucky Bois, scorede sig en god omhang held i sprøjten, da de tidligere på måneden blev samlet op af den prominente organisation, SK Gaming. 

Udover en stor organisation i ryggen, kan holdet også præsentere et solidt holdkort. 

  •  Mauno "Beansu" Tälli
  •  Jonas "Trashy" Andersen
  •  Dan "Godbro" Van Vo
  •  Pierre "Steelback" Medjaldi 
  •  Laurent "BarneyD" Baiverlin

De to danskere har begge konkurreret på højest- og næsthøjeste plan, heriblandt LCS og Challenger Series/Promotion-turneringen. Beansu og BarneyD har spillet sammen siden deres tid i Reason Gaming, mens Steelback tidligere har spillet for GSI. 

Holdet er allerede overraskende godt sammenspillet, når man tager en del udskiftninger i betragtning, og det høje individuelle niveau gør holdet til en rimelig udfordrer som har potentialet til at kunne vælte nogle af favoritterne af pinden. Det er BO3-format, hvilket passer SK Prime, der spiller stabilt over hele linjen. 

Holdet møder et forstærket Reason Gaming i første runde; et hold de bestemt kan slå, trods polakkernes seneste form kun er forbedret proportionelt med tiden til The Expansion. De er to sammenlignelige hold, hvor det dog virker som om at SKP sidder med overhånden i en BO3. 

GIANTS Gaming

Vi nævnte dem kort tidligere - GIANTS. Endnu et helnationalt hold, denne gang bestående af spanske spillere.

  • Jorge "Welyb" Casanovas
  • Federico "Fr3deric" Lizondoá
  • Isaac "PePiiNeRo" Flores
  • Adrián "Adryh" Pérez
  • Fernando "Rydle" Soria

Spillernavnene ringer måske ikke så mange klokker og resultaterne er også få. Tildels fordi holdet blot har været sammen i tre måneder. Den seneste tilføjelse, Rydle fra Gamers2, kom så sent som den 14. november.

Der er ligeledes heller intet vitterligt overraskende i GIANTS' spillestil, som skiller sig ud fra de resterende. De er ganske enkelt blot et hold, som har præsteret stabilt og ikke har samme humørsvingninger som andre hold på samme niveau. Dette giver dem en betydelig fordel under pres som The Expansion bestemt bliver, og de kan derfor gå hen og overraske, hvis de resterende hold rammer en dårlig dag. Som bekendt bør man aldrig sige aldrig.

De bør vinde deres første kamp mod Ascension, hvorefter de vil rende panden mod H2K. Det er højst usandsynligt, at de kommer videre fra Gruppe 2, men er du til paella og meta-komformitet, bør du nok holde øje med GIANTS. 

Jokers

Jokers er et hold på vippen. Et hold, der ikke har, hvad der skal til for at gå hele vejen, og som nok heller ikke kan udfordre toppen af poppen, men som alligevel kan imponere på den ene eller den anden måde på egen unik vis. 

Meloncats

Dette er The Expansions nyeste hold, som blev dannet til netop dette formål. Bagmanden er Erberk "Gilius" Demir, som ligeledes er nævnt tidligere i denne artikel, som manden, der var med til at sikre Unicorns of Love deres plads i LCS. Nu gør han sit eget forsøg: 

  •  Mark "Zeclipse" Kruse
  •  Erberk "Gilius" Demir
  •  Boguslaw "Abaria" Dobryniewski
  •  Pawel "Krykiet" Stepien
  •  Hugo "Dioud" Padioleau

Holdet er placeret under Jokers, da holdet tidligere på ugen måtte vinke farvel til deres top-laner, Olof "Flaxxish" Medin, som er blevet udelukket fra alle turneringer i Riot-regi grundet giftig adfærd. Holdet blev derfor sat i en ufrivillig krise, da de få dage inden turneringen har skulle finde en erstatning. Valget er faldet på MightyGodx, en dansker. 

Gilius er klart den bærende kraft bag Meloncats og vil ligeledes være nøglen bag succes på det månedgamle hold, men Zeclipse har tidligere gjort fin figur på det hold, der blev til det gamle SK Prime, dog under navnet MightyGodx. Han har holdt sig ude af scenen i et stykke tid og kan derfor bringe frisk blod på banen. 

SPARTA:

SPARTA er et fransk foretagende, som er stablet på benene af den tidligere SK og NiP-spiller, John "hyrqBot" Velly og som på stående fod tæller fem franske spillere, der alle tidligere har spillet professionelt.

  • Etienne "Steve" Michels
  • Kévin "Shaunz" Ghanbarzadeh
  • Tony "ShLaYa" Carmona
  • Rim-Raimon "Nono" Amanieu
  • Leo "Lounet" Maurice

To af ovenstående, Nono og ShLaYa, gjorde fin figur på All Against Authority, der spillede LCS i sæson 3, mens Steve og Lounet hidtil blot har gjort sig bemærket i solo-queue og tilsvarende Challenger-hold, ligesom Shaunz, der dog havde et kort ophold hos Millenium i hans tidlige karriere.

Halvdelen af holdet har altså erfaringen på deres side, men resultaterne er til at se igennem fingre med. Holdets nok største præstation er en andenplads ved Gamegune 2014 i Spanien, hvor de endte over Gamers2 og GIANTS, som henholdsvis satte sig på 3.- og 4. pladsen. De endte dog blot på en 5-8. plads ved GamesCom i august.

Den svingende form gjorde sig også gældende ved holdets seneste turnering for blot tre uger siden, hvor de blev de smidt ud af et forholdsvist ukendt fransk hold i første runde. En turnering som GIANTS! vandt.

Trods dette er det et hold med rig erfaring og et udmærket individuelt niveau. De bygger deres spillestil op omkring cheesy-picks, ligesom vi så Team ROCCAT i deres tidlige dage. Så på trods af at mekanikken er lidt rusten, er dette altså et hold der potentielt kan trække en kanin op af hatten og overraske under weekendens turnering. 

Reason Gaming

Reason Gaming er en spændende størrelse. Siden 4. juni har holdkortet lydt på forskellige spillere med polsk baggrund og det holder den nuværende roster fast i. 

  •  Jakub "Kubon" Turewicz
  •  Marcin "Xayoo" Majkut
  •  Rafal "TakeFun" Górniak
  •  Pawel "Celaver" Koprianiuk
  •  Marek "Libik" Kregiel

Holdet har mest gjort sig bemærket i ugentlige såvel som månedlige Go4LoL-turneringer, som har et halvblakket ry på den semi-professionelle scene. Derudover har holdet deltaget i den polske udgave af EPS og flere ugentlige turneringer, såsom EpicGear Cup. Med andre ord har holdet af egen fri vilje opholdt sig i skyggen, men er nu klar til at prøve kræfter med den store scene. De har kvalificeret sig fra Challenger Series og kommer til at stå overfor SK Prime i første runde. Dette bunder i deres torsdags-tab til Gamers 2, som derfor fik højere seed. 

Reason Gaming er et hold i stor ro med sig selv og de præsterer stabilt over hele linjen. De vil være i stand til at overraske mod SK Prime. 

Danskerne

Er du på udkig efter Dannebrog, er der ganske lidt at kigge efter, men de er på plads bag skærmene og du kan trygt finde klaphatten frem. 

Der er fem danskere på Summoner's Rift under turneringen:

  •  Nikolaj "Niko3333" Madsen fra Tricked eSport. Niko fungerer som holdets support og har spillet med samme hold hele sin karriere. Holdet har gjort sine to første udskiftninger i 2,5 år for nyligt, og derfor er han nu den eneste dansker tilbage på holdet.
  •  Jonas "Trashy" Andersen fra SK Prime. Trashy er jungler og har tidligere gjort figur hos både Tricked eSport, Reason Gaming og senest H2K, hvor han med de to sidste har konkurreret i Challenger Series. 
  •  Dan "Godbro" Van Vo fra SK Prime. Godbro er bedst kendt for hans tid som top-laner hos Copenhagen Wolves, hvor han spillede LCS. Siden da er han dog rokeret til mid-lanen, hvor han nu gør fin figur for SK Prime. 
  •  Mark "Zeclipse" Kruse fra Meloncats. Zeclipse har holdt sig fra den semi-professionelle scene, men har tidligere spillet med en god portion store navne. Han har god fornemmelse for scenen, og bliver spændende at følge som ny top-laner på Meloncats. 
  •  Dennis "Obvious" Sørensen fra n!Faculty. Ligesom Tricked eSport, så havde n!Faculty indtil for nyligt en anden dansker på holdkortet. Nu er han ene-viking og huserer i junglen. 

The Expansion skydes i gang over weekenden og varer over fire runder. Det sidste og afgørende opgør finder sted 21. december, hvor det bliver afgjort hvilke to af de 14 hold, der kommer i LCS. 

ESL vil stå for at streame turneringen, hvilket vil foregå her