De sidste dages store samtaleemne, udelukkelse af snydere, vil ikke stoppe. Her til morgen har den svenske Ninjas in Pyjamas coach, Faruk "pita" Pita, været ude og sige på sin twitter, at det ville være en skændsel, hvis Fnatics Robin "flusha" Rönnquist fik lov til at deltage ved Dreamhack Winter på torsdag.

Det kommer efter et par dage, hvor flere af Fnatics spillere har været i søgelyset på diverse forums. Det seneste døgns tid har det dog netop været flusha, som folk har beskyldt for snyd. Især dette youtube klip har fået folk op af stolene.

Det har dog fået Fnatics coach, Jonatan "Devilwalk" Lundberg, til at reagere. Han mener, at pita er helt galt på den, og at det er en skam, at flusha skal udsættes for dette. Han mener således, at man med så mange kampe som flusha har spillet, altid ville kunne finde klip der ser mystiske ud.

På diverse forums diskuteres der heftigt, hvorvidt flushas klip er en tilfældighed, eller om den svenske stjerne skulle anvende snyd. Udover ovenstående klip, bliver klip som dette og dette også diskuteret. Hvad tror du? Er Flusha bare en fantastisk spiller, eller er skulle han gøre brug af tredje parts programmer?