Alle tre danske mandskaber, som i denne uge skal dyste ved en af årets største events, Dreamhack Winter, er sikret en plads i den kommende ESL Pro League, hvor der er 48.000 dollars i præmiepuljen. Det står fast, efter myXMG har spillet sig videre fra den sidste kvalifikation til turneringen.
Det betyder, at både Team Dignitas, Copenhagen Wolves og myXMG skal spille med i turneringen, der også tæller prominente udenlandske hold som NaVi, Virtus.Pro, Ninjas in Pyjamas og Titan. Sidstnævnte blev i sidste uge udelukket fra Dreamhack Winter, da Hovik "KQLY" Hovmassian indrømmede snyd.
Deltagerliste ved ESL Pro League:
Team Dignitas
Copenhagen Wolves
myXMG
NaVi
Epsilon
LDLC
Titan
Ninjas in Pyjamas
Orbit
Virtus.Pro
ESC Gaming
fm-eSports
k1ck
myKPV.de
Planetkey Dynamics
mousesports
Turneringen begynder først i december, så topholdene i turneringen - heriblandt også de tre danske - skal først have overstået Dreamhack Winter, som begynder på torsdag.