Der har været spekuleret i, at Finn "Karrigan" Andersen skulle overtage pladsen fra Henrik "FeTiSh" Christensen, efter han blev fritstillet fra Danmarks bedste Counter-Strike hold i weekenden. Nu er det blevet en realitet.

Det oplyser Team Dignitas på organisationens hjemmeside.

Finn "Karrigan" Andersen har tidligere spillet for mousesports og Fnatic, hvor han har styret slagets gang som taktikleder. Det er planen, at han skal fortsætte med at være spilstyrende på sit nye hold.

With this move our squad is aiming to improve their tactics on Terrorist side and the general shotcalling ingame. We're looking forward to seeing the team improve and become a top competitor during the next major event.

Holdet meldte i lørdags ud, at fritstillelsen af Henrik "FeTiSh" Christensen skete på grund af holdets manglende evne til at leve op til forventningerne ved de store major turneringer. Det bliver nu Finn "Karrigan" Andersens opgave at rette op på.