M har allerede stiftet bekendtskab med fænomenet "gaming house" - et hus hvor professionelle spillere, sidder og øver sig til store turneringer. Over de seneste år er det blevet mere hyppigt at se de såkaldte gaming houses også blandt almindelige gamere, som ikke er fuldtidsprofessionelle, og nu er fænomenet kommet til Danmark. 

Danmarks pt. eneste gaming house går under navnet "Gamerhuset", og er, som det fremgår af navnet, et hus for gamere. På Gamerhusets Twitch Kanal kan man 24 timer i døgnet, følge med i, hvad de fire unge mænd går og laver.

Gamerhuset startede tilbage i sommers, hvor Brixen, Vium, Kanin og Foulum valgte at flytte i hus sammen, sætte nogle videokameraer op, og ellers streame deres dagligdag blandet med enkeltvis streaming, når tiden var til det. Siden da er Gamerhusets følgere kommet op over de 9.000, og streaming fordelingen mellem housecams og gaming er nu kommet op på 12 timer.

Gaming.dk har talt med de fyrene fra Gamerhuset for at få et dybere indblik i konceptet og tankerne bag.

Hvordan startede idéen til Gamerhuset?

Det startede klokken fire om natten. Mig, Foulum og Kanin havde lige haft et møde omkring den virksomhed vi kører. Så kom vi til at sidde og snakke om, hvorfor ingen havde fundet på idéen med et Gaming House i Danmark, når nu man kører det i lande omkring os. Det var egentlig en ret sjov samtale, da det meste af snakken gik på at "det kunne vi jo ikke" og "det har vi ikke tid til, vi har andre ting der skal ordnes".

Derefter var der to minutters stilhed. Foulum afbryder stilheden ved at sige "jeg skal egentlig ikke noget det næste års tid.

- Lasse "Brixen" Brixen.

Jeg havde det sådan lidt; der er ikke nogle af os, der er gift, ingen der har børn, så hvis det skal være, så skal det være nu!

- Jan "Foulum" Jacobsen.


Niels "Vium" Vium, husets ungdom

Jeg kan godt finde ud af softwaren til en computer - men alt hardware aner jeg ikke en skid om. Det skal bare virke. For mig er det bare en kasse med nogle ting i.

Du var ikke med til at planlægge idéen. Hvordan blev du inddraget?

Brixen skriver til mig, at jeg skulle komme på Teamspeak. Han sagde at han havde noget mega vanvittigt han skulle snakke med mig om. På dette tidspunkt havde jeg ingen anelse om hvad vi skulle snakke om, da vi på det her tidspunkt bare spillede lidt sammen af og til.

Jeg går på Teamspeak, og de begynder så at præsenterer den her sindssyge idé med et gamerhus. På det her tidspunkt går jeg stadig i 3.G på gymnasiet,  og synes egentlig at idéen lyder langt ude. Men desto mere Foulum og Brixen snakker om idéen desto bedre synes jeg om idéen - og jeg skulle alligevel have et sabbatår efter gymnasiet, og det her kunne være den fedeste måde at holde sabbatår.

- Niels "Vium" Vium.

Hvor stammer alle udtrykkende fra? "Get flækt", "Get pumped" og så videre?

Get flækt stammer fra en af de streaming-sessions, jeg havde sammen med Alexander Husum. Vi sad og spillede CS:GO, og det gik mega godt. På engelsk siger man "get wrecked" og på dansk "flækket".

Pludselig flyver det ud af Husums mund "get flækt!". Vi griner mega meget over det, og jeg bliver så ved med at bruge det. Jeg synes det er ret vanvittigt, hvordan to ord pludselig kan blive så stor en ting. Vi bestilte to T-shirts med #getflækt skrevet på maven, vi lavede en musik video og pludselig var der 22.000 der havde set den på hans kanal og 4.000 der havde set den på Gamerhusets kanal.

- Niels "Vium" Vium.

Hvis Vium skulle have en rolle i huset, hvilken ville det så være?

Vium er helt klart husets ungdom. Vi (Brixen, Foulum og Kanin red.) er ikke helt unge mere, dermed ikke sagt at vi er mere voksne eller modne, men vi er ikke teenagers længere. Vium er den der minder os om, hvordan det er rent faktisk at være teenager. Han holder os andre unge. Det er også blevet "en ting" på streamen, at folk skal diskutere hans alder. Vi har også hjulpet det på vej, ved at sige at han ligner en på 12.



Lasse "Brixen" Brixen, husets klassiske nørd

Jeg oplevede på et tidspunkt at der var tre drenge, der sad og kiggede på mig. Jeg var ret sikker på at det var fordi de kunne kende mig fra streamen. Folk må gerne sige hej, hvis de ser mig. Jeg føler mig mere som en abe i et bur, når folk sidder og peger, mens de snakker om mig.

Du er gammel sergent - hvordan er det at gå fra soldaterlivet til streaminglivet?

Jeg stoppede på Skive Kaserne for tre år siden. Dette skyldes at jeg på dette tidspunkt godt kunne tænke mig at være EOD (bombe enhed red.), altså dem der kører Rullemarie, sprænger ting i luften og så videre.

Men snakken gik på tidspunktet hvor det nye Forsvarsforlig blev indført, og der var derfor ikke penge til at uddanne mig. Jeg sagde "enten får jeg uddannelsen, ellers siger jeg op", og eftersom de allerede havde sagt at der ikke var penge til det, var der ikke andet for end at sige op. Jeg savner det nogle gange, men jeg fortryder ikke min beslutning.

- Lasse "Brixen" Brixen.

Hvis Brixen skulle have en rolle i huset, hvilken ville det så være?

Brixen er den klassiske definition på begrebet "nørd" - vi er allesammen nørder, men Brixen er den af os der breder sig mest udover alle genre af spil. Han har styr på historien i spillene, og kan sidde bogstavelig talt i 56 timer i træk og spille et singleplayer spil. Der er der ingen af os andre der kan.

Hvor vi andre hopper direkte ind i online delen, starter Brixen ud med Singleplayer. Han vil ofre mange ting fra det virkelige liv, for at kunne fordybe sig yderligere i et spils historie - han udelukker hele verdenen når han spiller offline. Derudover er det vigtigt at understrege, at hvis Gamerhuset aldrig var blevet til, havde Brixen stadig spillet sine singleplayer spil, men nu da det er et arbejde for ham, er det mere acceptabelt.

- Lasse "Brixen" Brixen.



Jan "Foulum" Foulum, husets morfar

Folk skal ikke være bange for at komme ind og sige hej når vi streamer. Nogle har det kørende i baggrunden, mens de selv spiller - og det er også rigtig fint - men det hele bliver meget hyggeligere når folk deltager i debatten. Især når jeg streamer; der bliver vendt nogle historiske spørgsmål.

Du studerer på Aalborg Universitet, alt imens du er deltagende i Gamerhuset - hvordan hænger det sammen?

Jeg har orlov fra universitetet per 1. Januar 2015. Jeg troede jeg kunne fusionere de to ting - det kunne jeg nok også godt, men jeg er bange for at det ville skade Gamerhuset, hvis jeg skulle rejse frem og tilbage.

Jeg har været god til at separere det - i den ene periode fokuserede jeg kun på Gamerhuset, og i den anden periode fokuserede jeg kun på studierne. Det har fungeret fint nok, og jeg ville også godt kunne fortsætte, dog ikke uden at begge resultater (Gamerhuset og Universitetet, red.) ville blive middelmådige - og når resultaterne kun er middelmådige, har jeg ingen interesse i at fortsætte.

Med orloven kan jeg så udsætte min uddannelse i et år, og dermed stadig have krav på en plads, i det semester jeg er i, når orloven er slut. Når den så er slut, skal jeg have gjort mig nogle overvejelser over, om jeg vil gå tilbage til universitetslivet, eller om Gamerhuset faktisk er blevet til en indtægtskilde, som jeg kan leve af.

- Jan "Foulum" Jacobsen

Hvis Foulum skulle have en rolle i huset, hvilken ville det så være?

Foulum er husets morfar. Han er den mest 'chill' der er i Gamerhuset. Folk siger af og til, at det er fint med en Vium der er helt oppe og køre, men nogle gange er det bedst med en Foulum, der kører streamen stille og roligt. Derudover ser vores viewers ham som den mest boglige - hvilket han også er - og så har han sine sutsko. Så en god kop kaffe, lækre sutsko og et godt spil, så er streamen klar til Foulum.



Philip "Kanin" Nielsen, husets fornuftige

Jeg havde kørt vores Minecraft server med Brixen og Foulum, og kendte dem derfor ret godt - men havde man taget indflytningen på "gefühlen", kunne jeg ligeså godt være blevet fucked i alle dimensioner - så vi lavede en kontrakt.

Du er flyttet Sjælland til Jylland for at flytte sammen med tre andre fyrer, som du "kun" har arbejdet sammen med online - hvordan er det?

Man kan sige, at det rammer lidt mit held i den periode, hvor vi snakker om Gamerhuset. Der var ikke nogle planer på tidspunktet, andet end at jeg ville game, og hygge mig med det sammen med nogle gode kammerater - så Gamerhuset er for mig faldet helt perfekt.

Jeg har ikke gang i nogen uddannelse, så det var bare en mulighed der ramte perfekt på det tidspunkt. Det slår selvfølgelig en lille smule at man ikke kan gå hen til sin bedste kammerat og drikke en øl sammen med ham, men så drikker jeg bare to med ham næste gang - og i Gamerhuset får jeg min daglige dosis af socialt samværd.

- Philip "Kanin" Nielsen

Hvis Kanin skulle have en rolle i huset, hvilken ville det så være?

Kanin er ret stille, og når han siger noget, så er det helt sikkert at han har tænkt længe over det. Han er meget velovervejet. Når vi f.eks. skal lave en ny video, sidder vi ofte og ping-pong'er over en brainstorm til videoen, og pludselig har vi en idé til en ny video - sådan er det ikke med Kanin. Han er langt mere velovervejet i processen. 

Det samme gælder når vi har en diskussion indbyrdes i huset - han er ikke den der kommer springene med en kommentar, men han bruger derimod tid på at tænke over det, og kommer derefter med sin velovervejede mening. Derudover er han den der bruger mest tid på sin mad, og dermed også laver den bedste!


Hvis du kunne tænke dig at lære mere om disse fire streamers, har du muligheden for at gå ind på deres Twitch kanal, som er online 24 timer i døgnet, deres Youtube kanal som jævnligt bliver opdateret med nye videoer, eller Facebook side, hvor du kan følge med i deres aktiviteter bag kameraet.