Vinderne af Gaming.dk's League of Legends turnering, Jernskafts Disciple, er glade for sejren over Lige Børn Leger Bedst til trods for, at finalen blev skæmmet af DDOS angreb ad flere omgange. I sidste ende resulterede det i, at den femte og afgørende finalekamp måtte udskydes og spilles i hemmelighed.

En af de spillere, der måtte så grueligt meget igennem, før han kunne løfte det virtuelle sejrstrofæ over hovedet, er Chres "Sencux" Laursen, som både ærgrer sig over angrebene, men også er glad for sejren i sidste ende.

Vi er glade for vores sejr og at have fået titlen som Gaming.dk League of Legends mestre, selvom der var mange problemer på begge sidder, syntes jeg stadig, vi fandt en løsning på en fair måde.

Der var tre games, der var afgjort af DDOS og jeg synes egentlig ikke det er fair at afgøre en finale på den måde, men der var ikke så meget at gøre ved det, når en viewer hygger sig. Admins tog det rigtige valg og udskød finalen.

Udover angrebene i den sidste og vigtige kamp, er Chres "Sencux" Laursen tilfreds med den måde, at turneringen er foregået på.

Det har været en anderledes turnering, men bedre vil jeg sige. Man bruger ikke lige så meget tid på at sidde og spille en liga, da det har været hurtigere overstået. Jeg foretrækker egentlig det system - og i forhold til admins er jeg glad for de beslutninger de har taget i turneringen. Specielt i finalen, hvor der var mange DDOS problemer mod især Wunderwear, så vi er glade for, vi kunne få den udskudt, selvom der var lidt problemer med at blive enige.

Med afviklingen af denne sæson er det endnu ikke besluttet, hvorvidt der kommer flere sæsoner af Gaming.dk's League of Legends turnering, oplyser turneringsledelsen.