Denial eSports har netop budt Nick "nitr0" Cannella velkommen tilbage i ulveflokken, hvor han erstatter Jacob "FugLy" Medina - det skriver organisationen på twitter. Troede vi. Få timer senere kunne HLTV berette, at FugLy er tilbage hos mandskabet, mens Todd "anger" Williams får sparket i stedet. Dette er også bekræftet af spillerne på holdet.

Det blev dermed et kort ophold hos iBUYPOWER for nitr0, som dermed kraftigt ligner Spencer "Hiko" Martins nye hold. 

Det er blot få dage siden Hiko forlod Cloud 9, og selvom mange havde forudset et skifte til rivalerne fra iBUYPOWER, så dukkede en mulig pension også flere gange op på rygtebørsen. Nu ser det dog ud til at være endeligt, da nitr0 skifter tilbage til Denial. Dermed står iBP uden en femte mand, som Hiko dog har ageret de seneste par dage i kvalifikationen til MLG Aspen.

Selvom hovedpersonen, i alle de amerikanske udskiftninger for tiden, skriver, at intet er bekræftet før næste år, så skal der nå at gå meget galt, hvis ikke den erfarne amerikaner trækker i iBUYPOWER trøjen fremover.

Denial eSports:

  • Eric "adreN" Hoag
  •  Nick "nitr0" Cannella
  •  Jacob "FugLy" Medina
  • Keith "NAF-FLY" Markovic
  • Damien "daps" Steele

Det mulige nye iBUYPOWER:

  • Braxton "Swag" Pierce
  • Tyler "Skadoodle" Latham
  • Sam "DaZeD" Marine
  • Keven "AZK" Lariviere
  •  Spencer "Hiko" Martin (kraftigt rygte)

De store udskiftninger, som har været varslet på den amerikanske scene, ser nu ud til at være faldet på plads. Enkelte spillere står stadig uden hold, men de fleste store mandskaber har besat deres startfemmer nu, da kun Torqued mangler en sidste spiller.