Philip "Aizy" Aistrup er kåret som den mest værdifulde spiller fra finalen i GDK CS: GO turneringen, som blev afviklet for halvanden uge siden. Præmien til turneringens MVP (most valuable player red.) var desværre forsinket med pakkeposten, hvorfor kåringen først sker nu.

Dermed er Philip "Aizy" Aistrup vinderen af både titlen, men også et SteelSeries Siberia V3 Prism headset - sponsoreret af SteelSeries. 

Til at vurdere, hvem der skulle have titlen som finalens bedste spiller har blandt andre kommentator, Niels "rizc" Topp, givet sit besyv.

Aizy vinder MVP-awarden på grund af hans stabile spil og mange clutch-runder. Med en K/D på 0.99 igennem de fem maps viser han, at han altid er en garanti for frags, og med de mange forskellige clutches hjalp han virkelig Copenhagen Wolves med sejren.

Honorable mentions: AcilioN - Sindssygt godt klaret i forhold til hans erfaring og alder.

Selv er hovedpersonen glad for titlen, men også for præmien, som næsten ikke kunne være timet bedre.

Tusind tak for MVP titlen. Det er en rigtig fed følelse at blive kåret som finalens bedste spiller - især over Pimpo! Nu har jeg håneretten over de andre indtil næste gang. Det er også rigtig fedt at vinde headsettet, da jeg snart står og mangler et. Fedt initiativ!

Dermed er den sidste præmie i turneringen, hvor der også har været dystet om 25.000 kroner, blevet tildelt.