Søndagens finale ved IEM Cologne bød på et opgør mellem Gambit Gaming og Counter Logic Gaming. En kamp som også var en god mulighed for endnu en EU vs. NA opvisning, her inden LCS starter igen. 

Finalen blev afgjort efter fjerde game, hvor der stod 3-1 til Gambit Gaming, hvorved de kunne løbe med endnu en prestigefuld sejr ved IEM samt en check på 12.500 dollars svarende til cirka 67.000 danske kroner. 

En af de helt store profiler ved finalen var den danske ADC for Gambit, Kristoffer "P1noy" Pedersen, som på Twitter, efter kampen, skrev følgende:

P1noy var selv en af hovedårsagerne til, at finalen blev vundet af det europæiske hold, da hans kalkulerede aggression var lidt mere end hvad, CLGs ADC, Peter "Doublelift" Peng, kunne holde til. 

Her kan et par af P1noys highlights fra finalen ses:

Et andet highlight fra finalen var afslutningen på game 2, hvor der pludselig opstod et base race, som dog blev vundet af Gambit, som havde et par dragebuffs og en Jax:

Weekendens sejr var den sjette IEM-sejr til Gambit Gaming (inkluderende sejre fra tidl. Moscow Five) ifølge ESL.

Dermed kan de deltagende hold nu holde juleferie indtil den 22. januar 2015, hvor forårets split af LCS begynder for 2015-sæsonen.