Mange husker nok den 7. december 2014, hvor finalen i Gaming.dks CS:GO turnering rullede over flere tusinde computerskærme. Finalen blev dog midlertidigt udskudt grundet en manglende spiller, nemlig den daværende Copenhagen Wolves kaptajn, Lukas "gla1ve" Rossander, som senere mistede sin plads på holdet.

Nu har Copenhagen Wolves så annonceret på deres hjemmeside, at resten af deres mandskab også forlader organisationen. Copenhagen Wolves' Esport Manager Frederik Byskov udtaler:

“We made Pimp and co. an offer and after a few negotiating meetings it was clear Copenhagen Wolves’ new strategy didn’t align with the expectations of the team. We part ways without any bad feelings and wish the team the best of luck in their future.

However the Counter-Strike adventure continues in Copenhagen Wolves with a new team soon to be announced. Who, when and where will be revealed on a later date.”

Følgende spillere har derfor valgt at forlade holdet:

  •  Jacob “Pimp” Winneche 
  •  Markus “Kjaerbye” Kjærbye 
  •  Nicolaj “Nico” Jensen 
  •  Philip “Aizy” Aistrup 

Copenhagen Wolves har - som ovenstående citat også forklarer - dog annonceret, at dette ikke bliver enden for organisationen på CS:GO scenen. Der vil snarest muligt blive annonceret et nyt hold.