I gårsdagens svære opgør mod Team LDLC formåede Deponeret aldrig rigtig at få sat sit aftryk på kampen, da især Edouard "SmithZz" Dubourdeaux var en konstant plage for de danske tropper. Det betyder, at franskmændene spillede sig videre til LAN-finalerne i ESL Pro League, mens danskerne har en chance mere i lowerbracket.

I aften skal det tidligere Copenhagen Wolves mandskab så dyste i SLTV StarSeries Gruppe B mod henholdsvis PENTA Sports og Virtus.pro. Det tredje hold i gruppen, HellRaisers, sidder over i dag. I alt tre hold går videre fra det første gruppespil, så danskerne skal helst have mindst én sejr.

  • 18:00 -  Deponeret vs.  PENTA - BO3 - 2 - 0
  • 21:00 -  Deponeret vs.  Virtus.pro - BO3 - 0 - 2

Mandagen stod dog ikke på lutter nedtur, da No Problem leverede en stor overraskelse og sejrede over dAT. Nu står de over for den sidste udfordring, når LGB eSports venter i kampen om en plads i FACEIT League 2015.

  • 18:00 -  No Problem vs.  LGB eSports - BO3 - 0 - 2