Riot Games, virksomheden bag kæmpesuccesen League of Legends, har her til aften offentliggjort, at dette års verdensmesterskaber bliver afholdt i Europa. 

Verdensmesterskabet vil flytte fra land til land og fra by til by. Det betyder ligeledes, at gruppespillet, kvart- og semifinalerne samt selve finalen vil blive holdt forskellige steder. Dette gøres for at omfavne hele det europæiske publikum, som bekendt udgør en stor del af den samlede fanskare for det populære spil. Umiddelbart ser det ud til, at der er tale om fire forskellige lande. Riot Games uddyber deres beslutning således

"Europe has been a home for LoL esports since the very first steps in our journey. It’s the setting for the EU LCS, the host for many memorable esports tournaments and events, (including our inaugural Championship in 2011, IEM, Dreamhack, and last year’s All Star tournament) and the home of some of the most talented players to dominate the game. It feels great to bring the 2015 Championship back to players and fans who have played such a big part in our story."

I 2014 havde det turnerende mesterskab debut, hvor gruppespillet blev spillet i Taipei og Singapore, hvorefter de resterende kampe blev spillet i Sydkorea, hvor hele 40.000 tilskuere havde indtaget Seoul World Cup Stadium. 

Det er første gang siden spillets første verdensmesterskab i 2011, som blev holdt i Sverige, at turneringen kommer tilbage til Europa. I 2012 og 2013 var USA værter. 

Det er endnu ukendt hvilke lande og byer, der kommer til at agere værter for den enorme turnering.