I off-season har vi længe set frem til denne dag, da forårssæsonen i det europæiske LCS begynder. Ikke nok med det, så bliver en række nye tiltag også en realitet, som vil ændre turneringens struktur en lille smule.

Hvert split vil bestå af ni normale uger og tre uger med Playoffs. De normale uger består af to kampdage, hvor der bliver spillet fem kampe om dagen. I alt vil de forskellige hold møde hinanden to gange, hvilket vil blive i alt 28 kampe. Derudover må holdenes coach være til rådighed under pick og bans, som er et nyt strategisk tiltag til pre-game.

Ydermere vil den trofaste League of Legends-tilhænger vide, at der nu er 10 hold med i turneringen. Det betyder derfor også, at de to bedst placerede hold vil gå direkte videre til Playoffs, hvorimod tredje- til sjettepladsen vil ryge ud i en såkaldt wilcard-runde for at kvalificere sig til Playoffs. Taberholdet vil ryge i Promotion, hvor holdet vil få selskab af ottende- og niendepladsen samt tre lige-ved-og-næsten-hold fra Challenger Series. Nummer sjok vil dog blive erstattet helt med det bedste Challenger-hold ved enden af hver split.

Nyt bliver det også at kvalificere sig til verdensmesterskabet, da der nu benyttes såkaldte Championship Point. Holdene får tildelt sig en given mængde point baseret på deres præstation ved hvert Playoffs, hvor det bedste pointsamlende hold vil få en plads til verdensmesterskabet. Derudover vil man også kunne sikre sig en plads ved at vinde sommersæsonens Playoffs eller Regional kvalifikationsturneringen.

Det er disse ti hold, der skal i ilden her til aften og resten af forårssæsonen:

# Holdnavn V T
1  Copenhagen Wolves 0 0
2 Elements 0 0
3  Fnatic
0 0
4  GIANTS GAMING 0 0
5 Gambit Gaming 0 0
6 H2k 0 0
7 Meet Your Makers 0 0
8 ROCCAT 0 0
8 SK Gaming 0 0
8 Unicorns of Love 0 0

Grundet det nye antal hold i turneringen, vil hvert hold kun spille én kamp om dagen. Det gør dog ikke aftenens program dårligere, da der stadig er fem kampe, som nok skal være sprængfyldt med action. Kampprogrammet for i aften kan ses nedenfor, hvor otte danskere skal på scenen.

EU LCS Spring Split - Torsdag d. 22. januar

Tid

Resultat
Elements
vs. Fnatic
18:00
0 - 1
 GIANTS GAMING
vs. Meet Your Makers
19:00 1 - 0
Copenhagen Wolves
vs.  H2k
20:00 1 - 0
SK Gaming
vs.  ROCCAT
21:00 1 - 0
Gambit Gaming
vs.  Unicorns of Love
22:00 0 - 1

Første kamp begynder klokken 18:00 og - ligesom alle de andre kampe - vil blive vist på den officielle stream herunder: