Det første store event i 2015 er i fuld sving, og de gode kampe og overraskelser vælter ind over os. En af nattens store kampe blev spillet for lidt over en time siden, da Ninjas in Pyjamas og Dignitas slog klinger. Og danskerne og svenskerne gav seerne en rigtig neglebider. 

Danskerne vandt deres CT-side med 8-7 på de_dust2, men havde efterfølgende svært ved at få samlet runder sammen på deres T-side. Det lykkedes dog danskerne at finde en vej i svenskerne defensiv, hvilket fik kampen i overtid. Her trak Ninjaerne det længste strå, som tog en sejr på 19-17.

I gruppens anden kamp var amerikanske Cloud9 store favoritter mod KaBuM.TD fra Brasilien. Men KaBuM satte en gevaldig stopper for Cloud9s chancer i turneringen, da sydamerikanerne smadrede Cloud9 med 16-4 på de_mirage. Nu er halvdelen af nattens kampe spillet, og nu mangler vi den anden halvdel. Programmet for resten af natten ser således ud:

  • 01:50 - Gruppe B - LDLC vs. Fnatic 16-09
  • 02:50 - Gruppe B - CLG vs. Liquid 05-16
  • 03:50 - Gruppe A - Cloud 9 vs. NiP 16-07
  • 04:50 - Gruppe A - Dignitas vs. KaBuM 16-04
  • Især kampen mellem LDLC og Fnatic ser spændende ud, imens CLG kan tage et stort spring mod playoff, hvis de formår at slå Liquid. Dignitas kamp mod KaBuM kan også gå hen og blive rigtig vigtig, da det kan ende med at blive den direkte kamp om andenpladsen i Gruppe A.

    Kampene kan følges på MLGs egen streaming platform, hvor blandt andre Daniel "ddk" Kapadia og Robin "Fifflaren" Johansson kan opleves på skærmen.

    Gaming.dk ansvarshavende redaktør, Kasper Alstrup, befinder sig netop nu i Aspen. Her har han mødtes med de danske vikinger fra Dignitas, hvilket der kom følgende tweet ud af, efter danskernes nederlag til Cloud9.

    Derudover har vi også fået disse billedet fra Kasper Alstrup:

    Permalink til billede

    (Det officielle stream kører på fuldt tryk til MLG X-Games Aspen) 

    Permalink til billede

    (Dignitas varmer op til deres første kamp)

    Permalink til billede

    (Bag det fremragende stream arbejder folk på højtryk)

    Permalink til billede

    (Dignitas prøver at få wifi ved eventen - Rene "cajunb" Borg ser ud til at have succes)

    Permalink til billede

    (Indgangen til det amerikanske event)

    Permalink til billede

    (Det danske mandskab forberedte sig til det sidste før det amerikanske event)