Der skulle ikke gå mere end 16 dage før at den danske organisation, Copenhagen Wolves, stod uden et CS:GO hold. Den 11. januar offentliggjorde organisationen, at kontrakterne med deres gamle hold ikke blev fornyet, og at de stod uden noget CS:GO mandskab.

Nu har den danske organisation så hentet en flok nye ulve, da man i dag har præsenteret unu.AiN som deres kommende CS:GO hold. unu.AiN har over de seneste måneder leveret en par flotte resultater, hvor højdepunktet var ved Acer Invitational, hvor holdet fik en andenplads efter at have slået hold som PENTA og mousesports.

Det nye Copenhagen Wolves består af følgende spillere:

  •  Mathias "MSL" Lauridsen
  •  Nicolai "HUNDEN" Petersen
  •  Asger "AcilioN" Larsen
  •  Michael "Friis" Jørgensen
  •  Danni "smF" Dyg

Selv udtaler holders kaptajn, HUNDEN, følgende til Copenhagen Wolves hjemmeside om skiftet:

“We are very happy to come to an agreement with Copenhagen Wolves for the next six months. The new strategy of Copenhagen Wolves shows a lot of potential for the coming year which we look forward being a part of.
The next six months is going to be very busy for the team. We are going to participate in as much as we can and hopefully qualify for a few of the big events. Our main focus will be to qualify for the 1st major at ESL One Katowice while we are certain to take part in Denmarks biggest event, Copenhagen Games, in April.”

Holdet deltager netop nu i den første af de to europæiske kvalifikationer til LAN kvalifikationen i Katowice, hvor 16 hold skal kæmpe om plads ved den kommende major, ESL One Katowice 2015. Derudover deltager også til de igangværende sæsoner af SLTV StarSeries, ESEA Invite og ESL Pro League.