Vi har i et længere interview sat fokus på en af den mindre kendte danske spillere, leder og support for et dansk Dota 2-hold (de har endnu ikke sat sig fast på et navn), som nu vil forsøge sig med et gennembrud på den internationale scene. Hans navn er Ivan Stubgaard, og har spillet DotA og Dota 2 i over 10 år.

Hej Ivan, først og fremmest, tak fordi du tager dig tid til det her interview, kan du til dem der ikke kender dig, introducere dig selv?

- Hej, mit navn er Ivan "Ivz" Stubgaard, jeg har spillet DotA siden DotA 1. Jeg bor pt. hos min far og bruger det meste af min tid på at spille DotA.

Den danske Dota 2 scene har været meget lavprofil siden Quantic Gaming splittede op inden TI2, hvad skal der til, før den kommer op igen?

- Folk skal lægge deres ego på hylderne og turde blande sig med folk de ikke kender i forvejen.
Du har i et stykke tid produceret okay resultater, men aldrig brudt helt igennem, hvad mener du selv det skyldes?
- Det er jeg ikke helt sikker på, nogengange fungerer folk ikke sammen og det fører til brud. Det er svært at komme ind i varmen, også selvom man viser, at man har potentiale og det er svært for "up and coming" spillere at få lov at gro. Man skal pretty much være ret heldig for at støde på de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt

Udover at spille Dota 2, har Ivan også tilbudt coaching til andre spillere.

Hvis du skulle sammensætte et fuldt dansk hold, med dig selv på listen, hvem skulle så med, og hvilke positioner skulle de spille?

- Unicorn, Misery, Miggel, Mig og ASC. Unicorn carry, Misery mid, Miggel offlane, Mig semi-supp(captain) og ASC hard support
Hvem spiller du på hold med lige nu - og hvor store tror du jeres chancer er, for at komme ind i de større turneringer?
- Jeg spiller pt. med Hackzi, Thormann, ASC og Fury. Vi har lige fundet vores sidste mand Hackzi og er stadig igang med at få ham til at fungere på holdet, det kommer til at tage lidt tid. Men jeg føler at vi har gode chancer for at lave nogen upsets hvis vi træner meget.

Hvor meget træner i ugentligt? Både individuelt og som hold?

- Jeg er ikke sikker på hvor meget de andre træner individuelt, men som hold prøver vi at spille sammen cirka 6 timer hver dag. Personligt spiller jeg alt fra 12-18 timer hver dag.
Hvordan foregår træningen? Analyserer i jeres tidligere kampe, topkampe eller diskuterer strategi?

- Vi spiller primært mod så gode hold som vi kan komme til, det sværeste for et hold der gerne vil bryde igennem er at få kampe mod de gode hold så man rent faktisk kan se om det man har gang i virker. Hvis vi føler der er noget der skal kigges på i vores spil finder vi replayed frem og snakker det igennem. Personligt er jeg ikke så stor fan af at se på replays fra topholdene medmindre man skal kigge på en individuel spiller og forstå deres måde at spille en helt på. I det meta der er lige nu er der mulighed for at lave de strategier man har lyst til og spille de helte, man synes er sjove. I den her patch kan ALTING fungere. Jeg er heller ikke så stor fan af at have en stil, hvis man har en stil kan man måske slå nogen tophold pga. de bliver overraskede, men det er ikke consistent. På et tidspunkt bliver man luret og vinder derefter ingen kampe. Det fører til at ens hold får en kæmpe nedtur og det fører ofte til breakups. LGD.Int og Coast er gode eksempler. Det er bedre bare at spille consistent og være god til at spille det som ens drafter giver en.

Hvordan er scenen pt. - Er der nok åbne kvalifikationer, som giver nyere hold mulighed for at komme frem, eller mangler der noget på den front?

- Der mangler helt sikkert muligheder på den front, igår så jeg at der var en post på Reddit omkring at Vici Gaming søgte et Academy team, det var interessant at se en så åben form for søgning og det mangler helt klart i den Europæiske og Amerikanske scene. Udover det mangler der også muligheder for at give tier 2-3 hold LAN experience. Men når det er sagt kan intet af det ske uden at communitien hjælper, det er vigtigt for sponsore at få seertal og hvis folk nægter at se kampene med t2-3 teams er det umuligt at få sponsore til dem så de kan gro
Hvad med ligaerne for topspillere, såsom EEL?
- EEL er meget fint, men der er ikke så mange pros der spiller det. Det er en fin måde for en individuel person at få lidt exposure men det hjælper stadig ikke hold som helhed.

Det bliver diskuteret en del i CSGO, at kampe med tier2-3 hold får mange seere, på grund af CSGOLounge, sker det samme ikke i Dota 2 med Dota2lounge?

- Jeg følger ikke så meget Dota2lounge, men i perioder har jeg bettet en del og har f. eks nærmest aldrig set JDL Div2 kampende derinde
Hvad synes du om Valves måde at håndtere den professionelle scene, hvor de lader organisationerne om det selv, og kun styrer The International?
- Det er helt fint, det eneste der mangler er som sagt nogen organisationer der tager sig af at bringe noget talent op og give dem nogle værktøjer til, hvordan de kan sammensætte en fungerende hverdag og samtidig få det meste ud af deres træning

Redbull havde under GamesCom 2014 en bootcamp for upcoming hold, er det mere af det du søger, eller er det flere akademi hold, såsom det Vici Gaming er i gang med?

- Begge dele mangler der mere af. Der mangler også pros som tør at tage chancer med spillere fra tier 2. F. eks når n0tail og Misery står holdløse joiner de med det samme kendte spillere istedet for at gå ud og søge efter talenter. Loda er et ekstremt godt eksempel på en fyr der går ud og finder nogle unknowns og vinder TI3
Hvilke danskere tror du, bliver de næste som får et gennembrud i Dota 2?
- Well, jeg håber på det bliver mine drenge og jeg. Ellers er der Kawaii som har rigtig meget potentiale, de er nogen gode spillere og fine fyre og kan sagtens komme langt. Der er meget potentiale i den danske scene.
Tror du, at andre end Misery og N0tail når til TI5?
- Nej, jeg ved i hvertfald ikke hvem det skulle være.

Hvorfor er Dota 2 ikke attraktivt for danske LAN arrangøre?

- Fordi lol kom ud før Dota 2, ej. Det er fordi der ikke er nok danskere der spiller Dota 2, det er meget ærgeligt fordi Danmark faktisk har en lang historie i Dota med det gamle Mym, MET og NE.
Hvis der blev afholdt en turnering, hvor mange hold ville så dukke op? Mindes at der var et LAN i efterårsferien prøvede sig med en Dota 2 turnering
- Der er faktisk forholdsvis mange der har forsøgt at lave Dota 2 turneringer, men der er simpelthen ikke nok hold. Derfor bliver de altid aflyst.

Jeg takker for din tid, har du noget du vil sige her til sidst?

- Jeg vil gerne sige tak for at du ville bruge din tid til at interviewe mig.
Shoutout til hele Børnehaven, Synderen, Morten, Yakami, Egonolsen, Drengene fra Mumble, hele Kawaii og alle som støtter mig!
Man kan finde mig på  TwitterFacebook og Twitch.