En af de mest omtalte skift i Counter-Strike: Global Offensives historie skete, da Robin "Fifflaren" Johansson forlod Ninjas in Pyjamas efter lang tids kritik, hvorefter det oplagte valg, Mikail "Maikelele" Bill, tilsluttede sig holdet. Nu er han fortid i ninja-trøjen, da Aleksi "allu" Jalli overtager pladsen.

Maikelele indeholdte altså ikke hele pakken, hvilket holdet håber finske allu gør. Han er dog foreløbig på prøve hos Ninjas in Pyjamas, hvorefter hans og holdets præstation vil blive evalueret efter næste major, ESL One Katowice. 

Ninjas in Pyjamas:

  •  Christopher "GeT_RiGhT" Alesund
  •  Patrik "f0rest" Lindberg
  •  Richard "Xizt" Landström
  •  Adam "friberg" Friberg
  •  Aleksi "allu" Jalli

Det betyder samtidig, at 3DMAX mister deres store stjerne, men de havde hurtigt en erstatning klar i form af Mikko "xartE" Välimaa. 3DMAX tæller dermed følgende startfemmer:

  •  Taneli "disturbed" Veikkola
  •  Jesse "KHRN" Grandell
  •  Joona "natu" Leppänen
  •  Tom "stonde" Glad
  •  Mikko "xartE" Välimaa

Den gamle Counter-Strike legende og nuværende Ninjas in Pyjamas leder, Emil "HeatoN" Christensen, fortæller om holdets nye mand til Aftonbladet.

Firstly, I have to say that ”allu” is a player that I have been impressed with for quite some time, and it is going to be fun to see what he can bring to the table.

Moreover, I want to thank 3DMAX, on the behalf of myself and the team, for making the transition run smoothly by acting as true professionals throughout the process. I want to wish ”allu” the best of luck with NiP and 3DMAX all the best for the future.

Maikelele er stadig bundet til Ninjas in Pyjamas af sin kontrakt, og ifølge HLTV.org har Per Lilliefelth fra NiP antydet, at det vil være en mulighed at låne spilleren ud til et andet hold. Ønsker han selv at forlade organisationen og vælge sin fremtid, skal han dog først løsrives fra sin kontrakt.