Der var røre i Counter-Strike miljøet, da Joel "emilio" Mako blev VAC banned midt i en kamp mod HellRaisers i Fragbite Masters 3 tilbage i oktober måned. Den svenske spiller holdt dog fast i sin uskyld og udtalte sågar følgende kort efter episoden:

I am leaving this in Valve's hands. I cannot prove my innocence, but I know they can.

Få dage efter sendte hans tidligere holdkammerat, Andreas "Maxaki" Andersson, endnu en chokbølge gennem scenen, da han påstod, at emilio havde brugt wallhack ved Copenhagen Games 2012.

Nu kryber emilio dog til korset og erkender sin brug af snyd i Counter-Strike: Global Offensive - det sker i et interview, som Aftonbladet har lavet med den svenske spiller. Han påstår dog, at han aldrig har benyttet det i nogle officielle kampe.

Me and my IRL friends were playing matchmaking together with X-ray cheat. For the moment it was fun, until the consequenses blew back in my face. Even though I never cheated in an official match I realize it was wrong and I regret it every day

Den svenske hovedperson siger i slutningen af interviewet, at han håber på, at kunne deltage ved LANs igen en dag. Det ser dog svært ud med Valve og andre store arrangørers nultolerance over for snyd.

Hvorvidt emilio taler sandt og kun har benyttet sig af snyd i matchmaking kampe, kan der kun gisnes om.