Folkene bag Counter-Strike: Global Offensive offentliggjorde et aggressivt træk for at få de_train tilbage aktivt i map-rotationen i går aftes. I den næste opdatering vil det vellidte map, de_nuke, blive erstattet af de_train. Ifølge udviklerne bag spillet fik spillerne det at vide til ESL One Katowice 2015.

I en længere periode har mappoolen talt de_dust2, de_nuke, de_inferno, de_cache, de_overpass, de_mirage og de_cbble som de faste maps, men nu ser det ud til, at en af de ældste drenge i klassen får sparket for at gøre plads til en gammel kending.

Allerede i minutterne efter begyndte folk at ytre deres holdninger, og ser man svarene på csgo_devs tweet, er folk ikke just tilfredse med deres valg om at bringe de_train tilbage på bekostning af de_nuke.

Gaming.dk har haft fat i danske Rene "cajunb" Borg fra Team SoloMid, som bekræfter overfor Gaming.dk, at det er sandt, at Valve snakkede med spillerne omkring deres valg under ESL One Katowice 2015, så det ser ud til, at der er hold i historien.