Er du den glade indehaver af tre 4K skærme og en ordentlig slæde af en gaming-PC, så kan du den 8. maj slå dig løs med Project Cars. Datoen blev slået fast via udgiveren Namco Bandais officielle Twitter-konto, efter spillet har været igennem flere og meget lange forsinkelser. Den imponerende 12K-understøttelse, har sneget sig ind på den omfattende FAQ. Har du ikke et sindssygt 12K-serup, kan du sagtens køre med alligevel, da spillet ikke kun er for svinerige PC-entusiaster, men også os almindelige dødelige.

Project Cars har været under udvikling hos Slightly Mad Studios i, hvad der synes en evighed. Men nu er udgivelsen tæt på. Spillet startede som en hardcore PC only simulator, men senere hen begyndte udviklingen af en Xbox 360 og PlayStation 4 også. Disse to blev dog skrottet til fordel for Xbox One og PlayStation 4-udgaver, der lander på samme tid som PC-udgaven. PlayStation 4 udgaven kommer til at løbe i fuld 1080p med 60 fps og Xbox One i 900p ligeledes med 60fps.

På PC'en upillet understøtter en opløsning på op til 12K (11520×2160) via tre 4K skærme. Det er jo nok de færreste, der har sådan et setup. For ikke bare er skærmene dyre, din PC skal også have massevis af muskler under kølerhjelmen for at udnytte dem. Du kan læse mere om hardwarekravene herunder - der dog ikke dækker den vanvittige 12K-opløsning:

Minimum:

CPU: 2.66 GHz Intel Core 2 Quad Q8400, 3.0 GHz AMD Phenom II X4 940
GRAPHICS: nVidia GTX 260, ATI Radeon HD 5770
MEMORY: 4Gb RAM, 1Gb VRAM

Recommended:

CPU: 3.5 GHz Intel Core i7 3700, 4.0 GHz AMD FX-8350
GRAPHICS: nVidia GT600 series, AMD Radeon HD7000 series
MEMORY: 8Gb RAM, 2Gb VRAM

Og for 12K, skal du nok have fat i et par GTX 980'ere eller tre, eller måske et par Titan X'er i SLI. Men har du tre skærme i 4K, så er penge nok ikke et større problem for dig.

Project Cars indeholder et hav af biler og baner, og leverer noget af den flotteste grafik og den aller vildeste motorlyd, du kan forestille dig. Herunder har vi en trailer, der nok skal få mundvandet til at løbe, såfremt du er til racing-genren.

Herunder har vi en lille video fra MaximumPCMag, der har filmet 12K live fra sidste års CES messe. Computeren kører på fire Titan-kort og er ret potent. Tjek den ud herunder.