Efter en ny "datamine" af Blizzards MOBA Heroes of the Storm, er der fundet hidtil usete animationer af spillets karakterer. Den mest interessante er helt klart animationen, hvor figurerne, der normalt har mounts, ser ud til at køre på motorcykel. Helt specifikt er animationen fundet til Sylvanas, Arthas, Jaina, og Muradin. Man kan dog ikke se selve motorcyklen, men det gør det kun mere komisk.

Sylvanas

Jaina

Arthas

Muradin

Diablo på alle fire?
Udover disse "rocker-animationer" har man også fundet en række andre animationer, der enten er blevet droppet eller ikke tilføjet til spillet endnu. Herunder er Diablo, der løber derudaf på alle fire, og en anden animation af Anub'arak, der graver under jorden. Der er spekulationer om, hvorvidt disse animationer er til nye mounts, eller om det simpelthen er ideer, der allerede er blevet smidt ud af vinduet. 

Diablo løbende 

Diablo stående på alle fire

Anub'arak gravende under jorden (dog uden jord!)

Den sidste animation, jeg vil dele med jer, er den smukke og ufobedrelige Stitches. Animationen er fra en gang, hvor man kunne genoplive sine medspillere. Dette er den animation, Stitches ville lave, hvis han afbrød det modsatte hold i en genoplivning.

Animationerne blev sluppet fri på det vilde internet af reddit-brugeren FatCat45, og du kan læse mere om dem i reddit-opslaget.